UgensErhverv.dk

Almene boliger i Bella

Udstilling, messe og konference med fokus på almene boliger

18-08-2011

Der er fokus på almene boliger, når BL - Danmarks Almene Boliger holder Almene Boligdage 2011 den 2. og 3. september i Bella Center i København.

- Der er tale om den største markering af almene boliger nogen sinde, siger Palle Adamsen, der er formand for BL – Danmarks Almene Boliger.

- Ikke blot samler vi tusindvis af vores egne aktive beboere til konference i Bella Center, vi inviterer også resten af Danmark indenfor til at se, hvad det vil sige at bo alment i 2011.

Og vi er stolte over, hvem vi har fundet sammen med i et samarbejde om at løfte dette kæmpe arrangement. Udover at en række af Danmarks førende boligorganisationer viser, hvad de står for med hensyn til moderne, trygge og miljøvenlige boliger, så bidrager en lang række organisationer og private virksomheder også til en udstilling og en boligmesse, som kommer til at leve op til at være Lidt mere af det hele, som er overskriften for Almene Boligdage 2011,fastslår Palle Adamsen.

”fortsætter…”


Udstillingen handler om danske almene boliger og er opdelt i tre temaer: Tilbageblik, Her & Nu og Fremsyn.

Her får man en pædagogisk beretning om det almene byggeris arkitektoniske og boligmæssige kvaliteter, og man kan opleve, hvordan de almene boliger udgør en central del af vores kulturarv. Udstillingen viser et bredt udvalg af almene bebyggelser valgt ud fra geografi, typologi og periode. Og der bliver tale om en meget konkret udstilling, da flere af dagens almene boliger udstilles i fuld størrelse – altså i skala 1:1.

Messen vil indeholde en lang række leverandørstande, stande fra boligorganisationer fra hele Danmark, stande for frivillige organisationer, gallerier, caféer og tre scener med musik, oplæg og underholdning – her kan man bl.a. møde et operakor, pressefotograf Jan Grarup og tv-kok Mik Schack.

Skulle nogle af udstillings- og messegæsterne få lyst til at flytte i en almen bolig, så kan entrebilletten til Bella Center bruges som opskrivning hos en af de boligorganisationer, som er til stede på Almene Boligdage.

Konferencen består af en række fællesarrangementer samt en række workshops for de 1.200 tilmeldte beboerdemokrater fra hele landet.

Ved åbningen den 2. september taler blandt andre socialminister Benedikte Kiær og EU-kommissær Connie Hedegaard, og undervejs i de to dages konference lægger blandt andre journalist Lone Kühlmann, livsstilsekspert Chris MacDonald, sociolog Emilie van Hauen, komiker Jan Gintberg og studievært Clement Kjersgaard op til debat om forskellige aspekter omkring det at bo alment.

Offentligheden har adgang til udstilling og messe mod betaling af 100 kr. i entre. Børn under 15 har gratis adgang.

Almene Boligdage i Bella Center er arrangeret af BL – Danmarks Almene Boliger bl.a. i samarbejde med DAC – Dansk Arkitektur Center og Realdania.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år