UgensErhverv.dk

Der bygges fortsat flere boliger

Byggelysten hos de almene boligselskaber og påbegyndelse af nye en-familiehuse trækker fortsat læsset i boligbyggeriet, viser nye tal fra Danmarks statistik

11-08-2011

I andet kvartal 2011 faldt det påbegyndte byggeri af det samlede etageareal med 8 pct., sammenlignet med de først offentliggjorte tal fra samme kvartal året forinden. Det påbegyndte etageareal til beboelsesbygninger er steget med 19 pct.

Dermed fortsætter fremgangen i boligbyggeriet for tredje kvartal i træk. Det påbegyndte erhvervsbyggeri er derimod faldet, men der er usikkerhed om omfanget, jf. den efterfølgende nedjustering af det påbegyndte erhvervsbyggeri i andet kvartal 2010. Den nedadgående tendens, der begyndte i fjerde kvartal 2006, synes dog at blive videreført.

Stigning på 20 pct. i antallet af påbegyndte boliger skyldes primært en markant stigning på 36 pct. i påbegyndelsen af boliger i etagebyggeri. Det er især de almene boligselskaber, der fører an i dette.

Påbegyndelsen af enfamiliehuse (stort set udelukkende parcelhuse) er steget med 15 pct. Dermed fortsætter den udvikling i byggeriet af en-familiehuse, der har kunnet konstateres i de seneste kvartaler.

For påbegyndelsen af boliger i øvrige bygninger er der tale om et fald på 8 pct., der specielt har påvirket byggeriet af døgninstitutioner og sommerhuse.

Nedgangen i det påbegyndte etageareal til erhvervsbygninger dækker over såvel stigninger som fald. Udsvingene skal dog ses i lyset af, at erhvervsbyggeriet har været på et historisk lavt niveau i det seneste års tid, hvor store enkeltbyggerier nemt kan påvirke hele billedet.

For de dominerende typer af erhvervsbyggeri – landbrugsbygninger, fabrikker og værksteder samt administrationsbygninger – er der tale om en pæn stigning for landbrugsbygninger, en mindre fremgang for fabrikker og værksteder og et markant fald for administrationsbygninger. For de øvrige typer af erhvervsbygninger er der generelt tale om fald i påbegyndelserne.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år