UgensErhverv.dk

Efterspørgslen på nøgletal stiger - Byggeriets Evaluerings Center mander op!

Byggeriets Evaluerings Center udvider den 1. marts 2004 medarbejderstaben med to erfarne folk.

23-02-2004

Byggeriets Evaluerings Center udvider den 1. marts 2004 medarbejderstaben med to erfarne folk. Ansættelserne er et led i en udvidelse af sekretariatet, der er nødvendig, efter at centret den 1. januar 2004 gik ind i en egentlig driftsfase, da den statslige bekendtgørelse 1135 af 15. december 2003 trådte i kraft med krav om evaluering af statsligt byggeri.

Leif Dennild ansat som seniorkonsulent
Leif Dennild, 63 år, er ansat som seniorkonsulent i Byggeriets Evaluerings Center pr. 1. marts 2004. Leif Dennild er af uddannelse cand.jur samt merkonom. Han har tilbragt mange år i byggeriet, bl.a. i 1979-84 som konsulent for Glarmesterlauget. I perioden 1988–2003 var han hos Dansk VVS/Tekniq. Her arbejdede han som virksomhedskonsulent, blandt andet med normtalsanalyser og EDB-kalkulations-systemer. Han skal i centret arbejde med kontakt til fagentreprenører på installationsområdet, glarmestre samt malerområdet.

Alexandra Coulter ansat som teknisk assistent
Alexandra Coulter, 39 år, er ansat som teknisk assistent i Byggeriets Evaluerings Center pr. 1. marts 2004. Alexandra Coulter har arbejdet i KKS som byggeleder-assistent i Danmark og England i 1989–94, og i perioden 1995-2001 i Monberg & Thorsen A/S, bl.a. som afdelings- og divisionssekretær. I 1999-2000 var hun teknisk sekretær på anlæg af Forth Road bridge i Skotland. I 2001-2003 har hun været hos Arcito.

___

Yderligere oplysninger kan fås hos Curt Liliegreen på telefon 3264 1440/2074 4811.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040