Løbende detailplanlægning har gjort det muligt at opføre 18.000 ny fødevarefabrik på rekordtid
12-07-2011
En 18.000 kvm stor og topmoderne fødevarefabrik er netop opført på rekordtid i Hasselager uden for Aarhus. Størstedelen af fabrikken består af kølede rum, hvor Hilton Food Group for nylig startede produktionen af kødvarer til Coops butikker over hele landet.
Produktionen på den nye HFG Food Factory begyndte 1. april 2011 kun halvandet år efter start af projektering. Gennemførelse af den komprimerede proces er ifølge bygherrerådgiveren Bascon kun lykkedes i kraft af et tæt samarbejde mellem bygherren Coop, totalentreprenøren Kaj Ove Madsen A/S og lejeren Hilton Food Group.
- HFG Food Factory er opført omkring 30 pct. hurtigere end sædvanligt for et tilsvarende projekt. Det har først og fremmest krævet en stram styring af tid og effektiv ledelse af processen for at sikre fremdrift. Som bygherrerådgiver har vi indgået aktivt i teamet for at sikre bygherrens interesser i form af økonomi, tid og kvalitet og samtidig være en medspiller i detailplanlægningen for at sikre projektets succes, fortæller bygherrerådgiver Sven Erik Jørgensen fra Bascon.
”fortsætter…”
Netop byggeriets løbende detailplanlægning er et af de punkter, der adskiller projektet fra andre. Ved byggestart i februar 2010 lå projektet fortsat kun som projektforslag, som løbende blev til et projekt, der kunne bygges efter. Det har blandt andet krævet forudseenhed, så de enkelte valg blev truffet i den rigtige rækkefølge.
- Kunsten har været på én gang at tilgodese bygherrens interesser omkring tid og økonomi uden at gå på kompromis med kvaliteten af byggeriet og de tekniske løsninger. Derfor har vi eksempelvis løbende inddraget vores egen ingeniørafdeling for på et solidt grundlag at kunne medvirke til at træffe hurtige beslutninger om alternative og bedst egnede løsninger, forklarer Sven Erik Jørgensen.
I rollen som bygherrerådgiver har Bascon primært fungeret som bygherrens højre hånd, men har også samarbejdet tæt med totalentreprenøren og lejeren for at sikre det bedst mulige slutresultat.
- Fabrikken består hovedsageligt af kølede rum med forskellige temperaturer. Det giver helt særlige udfordringer til konstruktionen og de mange tekniske installationer, hvilket har krævet input fra alle parter. For eksempel har Hilton Food Group bidraget med viden og erfaringer fra lignende projekter. Den viden har Coop, Bascon og totalentreprenøren tilpasset til danske forhold inden for de givne økonomiske rammer, fortæller Sven Erik Jørgensen.
Coop er bygherre på HFG Food Factory, mens Kaj Ove Madsen A/S er totalentreprenør og Hilton Food Group er lejere af den 18.000 kvadratmeter topmoderne fabrik i Hasselager uden for Aarhus. Arkitektfirmaet Henning Gudnitz & Partnere A/S har været arkitekt på projektet.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år