Her præsenteres nogle løsninger, som forhindrer vandet i at oversvømme kælderen
05-07-2011
Vand i kælderen er et gængs problem, og det er et problem, vi ser mere og mere i takt med, at klimaet ændrer sig så meget, som det gør i dag. Ifølge flere klimaforskere har vi fået omkring 15 pct. mere regn i løbet af de sidste 80 år.
Men hvordan forebygger man helt præcis disse situationer?
Firmaet Lauridsen Handel & Import har stor erfaring på området og giver her nogle råd med på vejen:
Det første du skal gøre, når kælderen er oversvømmet er at undersøge, hvad grunden til oversvømmelsen kan være. Hvis vandet i din kælder er rent og klart, kan det være grundvand eller regnvand, der stammer fra utætheder i væg, gulv eller i tagbrønden uden for huset.
Oversvømmelsen kan også skyldes forstoppelse i kloaksystemet under dit hus. Men i det allerfleste tilfælde, og det tilfælde vi oplever i øjeblikket, er årsagen, at kloaknettet ude i vejen ikke kan optage de store mængder vand ovenpå et kraftigt regnskyl.
Hvis vandet så at sige skyller baglæns ind i din kælder, er der tre løsninger, der kan afhjælpe problemet. Ligeledes forebygger disse tre løsninger problemet i fremtiden.
"fortsætter..."
En højvandslukker kan løse problemet på flere forskellige måder:
Hvis du fortsat skal bruge afløbet, er der to muligheder, der kan redde din kælder imod oversvømmelse. Den ene er en højvandslukker, der er en slags envejsventil, som lukker automatisk, hvis vandet løber den gale vej igennem kloakrøret – ind i kælderen. Her er det vigtigt, at højvandslukkeren sidder det rigtige sted i rørsystemet. Den anden mulighed anvendes, hvis der kun er ét gulvafløb. Her kan selve afløbet skiftes med en indbygget højvandslukker.
Er der derimod flere afløb, kan højvandslukkeren sættes på røret før forgreningen. På den måde sikrer den alle afløb. I nogle tilfælde kan højvandslukkeren installeres i brønden. Hvis du overvejer at installere en højvandslukker, skal du regne med, at en sådan installation starter ved ca. 20.000 kr.
Husk på, at denne pris skal vejes op i mod ødelagte værdigenstande, vand i kælderen og andre problemer, som store regnskyl måtte medføre.
Under alle omstændigheder skal spørgsmålet om afløb i kælderskakt og evt. garagenedkørsel tages med i overvejelserne. Det skal det, fordi – hvis du sikrer afløbene i selve kældergulvet, og vandet stiger op af afløbet i kælderskakten, har du ikke løst problemet.
Dertil skal det understreges, at højvandslukkeren ikke er 100 % sikker, da der kan sætte sig blade, pinde eller andre ting fra kloaksystemet i klemme i de klapper, der skal stoppe vandet. Sker dette lukker klapperne ikke tæt, og store regnskyl vil fortsat forårsage problemer i kælderen.
Pumpebrønd – endnu en løsning på problemet:
Den sikreste – og dyreste – måde at undgå oversvømmelse på er at installere en pumpebrønd. Det kræver, at afløbssystemet fra kælderen ændres, så alt afløbsvandet fra toilet, vaskemaskine osv. ledes over i en pumpebrønd i stedet for at være direkte forbundet med kloaksystemet ude i vejen. På den måde kan vandet ikke løbe baglæns og forårsage vandproblemer i kælderen. Prisen på en sådan installation afhænger af, hvor mange rør, der skal lægges. Men du kan regne med min. 40.000 kr.
Hvad så efter installationen?
Både højvandslukker og pumpebrønd kræver eftersyn og vedligeholdelse. Så ovenpå installationen af disse har du krav på en grundig instruktion i brug og vedligeholdelse af din respektive kloakmester.
Ved installation af højvandslukker
Du skal min. 1 gang om året skille højvandslukkeren ad og rense den. Vær opmærksom på, at højvandslukkeren kan forårsage et voldsomt tryk på kloakledningerne under dit kældergulv, når vandet presser på udefra. Når gulvet er gammelt og slidt, risikerer du, at spildevandet får gulvet til at løfte sig. I så fald bør højvandslukkeren anbringes i en brønd i kældergulvet lige inden for kælderens vægge.
Alternativet er en pumpebrønd, hvor alt vand samles i brønden og pumpes væk fra huset via en elektrisk pumpe.
Ved installation af pumpebrønd.
Du skal min. 1 gang om året tjekke pumpen og evt. rense brønden.
tøtte
Læs også: Vandskader efter regnskyl…
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år