UgensErhverv.dk
Energirenovering øger børns indlæringBørns indlæring forbedres med 20 pct., når undervi

Energirenovering øger børns indlæring

Energirenovering af skoler forbedrer børnenes indlæring, fastslår brancheforeningen Dansk Ventilation

05-07-2011

Brancheforeningen Dansk Ventilation foreslår omfattende energirenovering af skoler og andre offentlige bygninger til gavn for indeklimaet og dermed indlæringen og produktiviteten - og til gavn for beskæftigelsen og samfundsøkonomien.

Reelt er energirenovering gratis, påpeger brancheforeningens direktør, Christen Galsgaard.

Han fremhæver, at energirenovering af bygninger er en knaldgod forretning målt på energiforbrug, CO2-udslip og produktivitet.

Brancheforeningen har beregnet, at en konsekvent indsats med energirenovering af boliger, virksomheder og institutioner kunne give besparelse på 14 pct. af det samlede danske energiforbrug.

- Hertil kommer markante forbedringer af indeklimaet i de renoverede bygninger. Et godt indeklima sikrer de bedste betingelser for bygningens brugere, men hver tredje bygning herhjemme har faktisk et dårligt indeklima.

Helt galt står det til i skolerne, hvor flere tusind børn hver dag tilbringer mange timer i lokaler, der ikke har et optimalt indlæringsmiljø, siger Christen Galsgaard.

”fortsætter…”




Brancheforeningen direktør fremhæver, at undersøgelse fra Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet konstaterer, at den bedste måde at forbedre indlæringen på er ved at forbedre indeklimaet.

- Undersøgelsen konkluderer, at børnenes evne til indlæring reduceres med op til 20 pct., hvis undervisningen foregår i et lokale med dårligt indeklima - en tilsvarende konklusion kan drages om voksnes produktivitet på arbejdspladserne, siger Christian Galsgaard.

På den baggrund er Dansk Ventilation forbeholden over for de nye fradrag for udgifter til arbejdsløn på forbedringsarbejder i boliger. Det kan for et ægtepar løbe op i et fradrag på 30.000 kr årligt – svarende til en besparelse på ca. 10.000 kr.

- Det ser fint ud på papiret, men der er næppe tvivl om, at hovedsigtet her ikke er energirenovering, men vækst i mindre servicefirmaer. Det er nok kun de færreste arbejder, der kommer til at dreje sig om energibesparelser.

Det bliver snarere arbejder inden for rengøring, vinduespudsning, havearbejde, fornyelse af køkkener og børnepasning, der tiltaler befolkningen mest. Her og nu vil ordningen måske have en gavnlig virkning på beskæftigelsen, men der er ingen langsigtet gevinst. Det havde vi fået, hvis politikerne havde tænkt fremsynet og sat energirenovering på dagsordenen, siger Christen Galsgaard.

- Heldigvis behøver fradragsordningen ikke stå i vejen for en visionær plan for energirenovering. Det er dokumenteret igen og igen, at energirenovering er selvfinancierende, fordi de opnåede besparelser på varmeregnskabet rigeligt over en kort årrække kan tjene investeringen hjem.

En samlet plan for energirenovering af de offentlige skoler og offentligt ejede bygninger i det hele taget vil faktuelt ikke koste samfundet noget, og den positive indvirkning på beskæftigelsen i byggebranchen og hos dens underleverandører vil være ganske betydelig.

Dansk Ventilation tilslutter sig desuden Energiforum Danmarks forslag om, at energiregistrering og energistyring bliver et lovkrav for offentlige bygninger og også gerne erhvervsbygninger med et forbrug over 15.000 kWh om året.

- Hvis energiudgifter regnskabsføres og underkastes en kritisk kontrol, vil det automatisk sætte skub i energirenoveringerne, for så bliver det tydeligt for bygningsejerne, at de populært sagt fyrer for fuglene, og at det er pip ikke at energirenovere, siger Christen Galsgaard.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år