UgensErhverv.dk

Ekstremregn-problem skal løses nu

Dansk Anlægsentreprenører er klar til at bidrage til løsningen af ekstremregns-problematikken

04-07-2011

Der bliver investeret alt for lidt i afløbssystemer og andre foranstaltninger, og derfor er vi ikke beskyttet tilstrækkeligt mod tab af liv og værdier efter de tilfælde med ekstremregn, som de seneste år - og her i weekenden - er blevet en del af den danske sommer. Det konstaterer direktør i Danske Anlægsentreprenører, Nielsen Nielsen.

- Det er tvingende nødvendigt at finde løsninger, så vi undgår de skader og gener, der følger med ekstremregn. Vi så det i sommeren 2009, i sommeren 2010 og nu igen i 2011. Det er ganske enkelt uholdbart, at utætte og underdimensionerede kloakker betyder, at mange borgere skal kæmpe med kloakvand i kælderen og ødelagte ejendele, siger Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.

Der bliver slet ikke gjort nok for at sikre mod oversvømmelser efter ekstremregn. Det beviser tallene efter Danske Anlægsentreprenørers mening.

- Efter de voldsomme regnskyl og oversvømmelserne i 2010 vurderede vi ud fra beregninger som Akademiet for de tekniske Videnskaber tidligere har udført, at efterslæbet på renovering af det samlede afløbssystem er på 17 - 18 mia. kr. Derfor skal investeringerne i renovering af afløbssystemerne hvert år de næste 15 år hæves fra de nuværende 3 mia. kr. årligt til 5 mia. kr. årligt, hvis situationen ikke skal forværres, siger Niels Nielsen.

”fortsætter…”



Flere rapporter om klimatilpasning har allerede vist, at der er grund til at tage problemerne med ekstremregn alvorligt som et meget aktuelt klimaproblem. Danske Anlægsentreprenører foreslog da også efter de ødelæggende oversvømmelser på grund af ekstremregn i sommeren 2010 en national handlingsplan.

- Sidste sommer fik vi dokumenteret, at der er behov for en ganske særlig indsats for at få løst problemerne med oversvømmelser som følge af det ekstreme vejr. Nu har vejret endnu en gang vist, at der fortsat er brug for en national handlingsplan, siger Niels Nielsen.

Det var naturligvis et godt mediestunt i sommeren 2010, da kåde danskere benyttede oversvømmelsen af Lyngbyvejen til det, de troede var et forfriskende bad, men da Beredskabsstyrelsen og Falcks pumper havde fjernet vandet, kom diverse toiletaffald til syne og viste, at det var kloakvand, der havde givet det "forfriskende" bad.

- Det virker lidt paradoksalt, at kommunerne på den ene side fortæller hvor glade de er for de blå flag på strandene, mens de på den anden side ved kraftig regn lukker urenset spildevand ud og udsætter borgerne for sundhedsfarer og må hejse det røde flag på stranden, fordi de forsømmer investeringerne i spildevandsanlæg, siger Niels Nielsen.

- Der findes ikke kun én løsning på problemerne med ekstremregn. Alle løsninger herunder forbedrede afløbssystemer, nedsivning og bedre styring af vandmængderne skal i spil, men det er nu der skal handles, hvis vi ikke skal opleve endnu større tab af værdier og risiko for tab af liv, siger Niels Nielsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år