UgensErhverv.dk
Danske streger til Siemens hovedsæde i MünchenDe svagt hældende facader gør det muligt at trække

Danske streger til Siemens hovedsæde i München

Henning Larsen Architects tegner bæredygtigt hovedsæde til Siemens i München

01-07-2011

Henning Larsen Architects har med et innovativt design vundet en international arkitektkonkurrence om Siemens’ globale hovedsæde i München. Bygningen bliver på 41.000 kvm. og vil udgøre et spydspidsprojekt for bæredygtigt design i en urban kontekst.

Siemens’ begrundelse står der bl.a.: ”Henning Larsen Architects blev valgt for den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed – en tilgang, der imødekommer de meget høje krav til miljøvenligt og energieffektivt byggeri.”

Projektet sigter mod at overskride kendte standarder for bæredygtigt byggeri, og designet er i sig selv energibesparende. Et eksempel er de svagt hældende facader, der gør det muligt at trække dagslyset langt ind i bygningen.

Siemens har siden 1949 haft hovedsæde midt i München og er tæt knyttet til byen. Det vindende projekt skaber en række nye byrum og en forbindelse mellem den historiske bymidte og det moderne museumskvarter i München. Siemens’ nye hovedsæde er en urban komposition af pladser, gårdrum og stræder, der i et genkendeligt forløb digter videre på byens topografi og skaber et helt nyt, levende kvarter i byen.

”fortsætter…”

CEO Peter Löscher, Siemens, siger i en pressemeddelelse:

- Vi skaber et fremtidsorienteret symbol for bæredygtighed, der vil sætte en ny standard for avanceret, urban arkitektur og innovativ, effektiv byggeteknologi – til glæde for vores medarbejdere og indbyggerne i München.

Seks rektangulære, afrundede former er i projektet forbundet til en central, vertikal struktur, der forbinder hele bygningskroppen. Strukturen skaber seks forskellige, åbne gårdrum, der er forbundet med byen og kan udforskes af gående.

Designdirektør Louis Becker, Henning Larsen Architects, fortæller:

- Når man går fra den gamle by til museet, Pinakothek der Moderne, vil man kunne slentre gennem Siemens’ hovedsæde og sætte sig i en af de stemningsfyldte gårdrum. Bygningen er et bidrag til udviklingen af det offentlige rum i München.

Byggeriet forventes påbegyndt i efteråret 2012 og afsluttet i slutningen af 2015, så Siemens kan flytte ind i 2016.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år