UgensErhverv.dk

Pihl renoverer d’Angleterre

Nu starter første etape af en totalrenovering af det legendariske hotel

01-07-2011

Inden ejendommen på hjørnet af Kgs. Nytorv og Østergade i slutningen af 1700-tallet blev omdannet fra palæ til hotel og fik navnet ”Hotel d’Angleterre”, havde den allerede været ombygget flere gange, bl.a. af lensgreven på Tranekær, Frederik Ahlefeldt.

Hotellet er siden ombygget og tilbygget mange gange og efter Remmen Fondens overtagelse tidligere på året har fonden besluttet at totalrenovere hotellet.

E. Pihl & Søn A.S. har vundet 1. etape af renoveringsopgaven, som omfatter renovering af tag og facader samt indvendig nedrivning. Renoveringen sker med respekt for de eksisterende, historiske værdier, samtidig med at bygningen tilføres et nutidigt klassisk formsprog.

Generelt skal hotellets facader bevares og renoveres, men især stueetagen vil gennemgå en større forandring. Inspireret af hotellets tidligere åbne, markiseoverdækkede fortovscafé ud mod Kgs. Nytorv skabes på ny større sammenhæng mellem pladsen og hotellets restaurant og øvrige faciliteter.

Fremover vil hotellet have to restauranter, heraf vil den ene være en mere eksklusiv restaurant, samt to barer. Indvendig bevares de gamle sale, bl.a. glassalen ”Palmehaven”, i den oprindelige form, og i receptionsområdet genskabes de oprindelige proportioner ved at nedrive en mezzanin over receptionen.

De indvendige nedrivningsarbejder omfatter også lobby og hotelværelser, idet hotellets nuværende 123 værelser og suiter ombygges til 91 større værelser/suiter. Totelrådgiver for projektet er AI-Gruppen, og renoveringsprojektets arkitekter er C.F. Møllers tegnestue og GA Design International.

”fortsætter…”




- Det er et privilegium at være med til at renovere et af Skandinaviens ældste og fornemmeste hoteller; og med den lange historie og de mange ombygninger bliver det spændende at komme ind bag facaden og konstatere, hvad tidligere generationers håndværkere og tidens tand har efterladt til os, siger underdirektør Bo Svendsen fra Pihl, der ikke er afskrækket ved tanken.

- Vore medarbejdere har udført mange renoveringsopgaver og er godt klædt på til løse de udfordringer, vi støder på, når vi renoverer ældre ejendomme, også selvom to projekter aldrig er ens, tilføjer Bo Svendsen.

Pihl har renoveret flere historiske ejendomme og har - med snart 125 års virke i byggebranchen - selv været med til at opføre nogle af dem.

Selvom Pihl i dag er en moderne entreprenørvirksomhed, er respekten for de gode, danske håndværkstraditioner bevaret; og de kommer bl.a. i spil, når det gælder projekter som renoveringen af Hotel d&Angleterre.

Første etape af renoveringen er netop påbegyndt og afsluttes 31. oktober i år.
Bygherrerådgiver er Lars Kragh Consult.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år