UgensErhverv.dk

Træbranche vil fremme grøn energi

Træsektionen under Dansk Byggeri vil etablere en forening, der skal udvikle og fremme løsninger for vedvarende energi til byggeriet

24-06-2011

I fremtiden skal markedet for vedvarende energi være lettere tilgængeligt, og det skal være økonomisk interessant for alle led i processen.

Derfor vil Træsektionen under Dansk Byggeri hen over sommeren arbejde på, at få etableret en forening til udvikling og udbredelse af løsninger for vedvarende energi til byggeriet

Den nye forening skal kunne rumme hele paletten af interessenter, og derfor vil Træsektionen tale med producenter, leverandører, videnleverandører, rådgivere og de udførende for at få skabt en stærk enhed, der kan gøre VE-komponenter mere attraktive, og samtidig etablere en fælles platform, hvor de gode idéer kan få mulighed for at vokse.

Et af formålene med det nye initiativ er, at gøre markedet for VE-komponenter mere gennemskueligt og lettere tilgængeligt for både slutkunde og de udførende.

Fortsættes ...- Vi er nødt til at få udviklet nogle værktøjer, der gøre det lettere at manøvrere rundt i mellem de mange forskellige løsningsmuligheder. Kunder, håndværkere og rådgivere, skal kunne tilgå informationer på en måde, så de er direkte sammenlignelige, eller i hvert fald, med simple værktøjer kunne analysere forskellige løsninger og finde den bedst egnede model til kunden, siger Søren Meyer, konsulent for Træsektionen under Dansk Byggeri.

Et andet mål med den nye forening er at få etableret en stærk enhed kan være med til at præge de betingelser VE-løsninger i byggeriet fungerer under.

- Vi skal også skabe gode relationer til de politiske beslutningstagere. Og det er klart, at vi vil forsøge at skabe en vægt, der gør foreningen til en vigtig spiller i udviklingen af det fremtidige marked for VE-komponenter, siger Søren Meyer.

Han pointerer, at Træsektionen har stor interesse markedet for vedvarende energi, og ser mange muligheder. Men hvis det skal lykkes, så skal alle have gavn af samarbejdet.

- På trods af mange års erfaringer - og den teknologiske udvikling - så er markedet stadig præget af pionerånd og grøn profilering. Det betyder, at virksomheder og kunder ikke nødvendigvis tænker økonomi, men i langt højere grad har øje for det sociale afkast, end den økonomiske bundlinje. Vi vil i foreningen arbejde for at gøre det mere lukrativt for alle parter i kæden, og på den måde styrke markedet for den vedvarende energi, forklarer Søren Meyer.

- Hvis der virkelig skal ske en markant stigning af kunder der efterspørger den vedvarende energi, så skal der fokus på de økonomiske fordele. Samtidig er det vigtigt, at vedvarende energi skal tænkes ind som en naturlig komponent ved både nybyg og renovering, og dermed skabe det optimale grundlag for investeringen, slutter Søren Meyer.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år