UgensErhverv.dk

Boligmarked: Energidukse sælger bedst

Villaer med energimærke A klarer sig langt bedre igennem boligkrisen end de villaer, der er placeret i den dårlige ende af energimærke-skalaen

24-06-2011

44.000 villaer – det højeste antal nogensinde – er lige nu til salg i Danmark. Omkring halvdelen af dem placerer sig i den dårlige ende af energimærke-skalaen, og det medfører ifølge Boligsiden.dk og Spar Nord længere salgstider og et langt større prisnedslag.
Spar Nord opfordrer derfor boligejere med energislugende huse til at bruge det nye håndværkerfradrag på energiforbedringer.

- Der er en klar tendens til, at energirigtige boliger klarer sig bedre på boligmarkedet, og derfor anbefaler vi energirenovering for at sikre sin boligs værdi, når den skal sælges, siger boligansvarlig i Spar Nord Claus Conradsen.

- Og det nye håndværkerfradrag er endnu en god grund til at få energirenoveret boligen og dermed også reduceret de løbende udgifter til opvarmning, fortsætter han.

”fortsætter…"


Opgørelsen fra Boligsiden.dk og Spar Nord er baseret på danskernes foreløbige handel med villaer i 2011, og opgørelsen viser en klar sammenhæng mellem villaernes energimærke og popularitet på markedet.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer med energimærke A er 75 procent højere end villaerne med energimærke G. Tilsvarende er det gennemsnitlige prisnedslag på G-villaerne på knap 14 procent, mens tallet for A-villaerne kun er 7,5 procent. Og så tager det endda i gennemsnit 40 dage mere at sælge G-villaerne sammenlignet med A-villaerne.

- Siden 1. juli 2010 er det lovpligtigt at vise energimærket, når en bolig annonceres til salg, siger kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk Birgit Daetz og fortsætter:

- Og helt fra starten fik energimærket stor betydning for kvadratmeterprisen, men det var ikke afgørende for handelstiden. Den nyeste analyse viser imidlertid, at forbrugerne i stigende grad tager energimærkningen til sig, så der nu også er sammenhæng mellem energimærke og handelstiden og ikke mindst prisnedslag.

En beregning fra Energi Nord og Spar Nord viser, at det med brug af håndværkerfradraget nu koster omkring 55.000 kroner at energirenovere et 150 kvadratmeter stort hus med ekstra 300 millimeter loftisolering og et solvarmeanlæg. Hvis huset opvarmes med oliefyr, betyder det en løbende besparelse på 6.000 kroner om året, men mindst lige så vigtigt er det, at en mindre varmeregning gør huset mere tilgængeligt på boligmarkedet.¨

- Jo lavere varmeudgiften er, jo flere penge er der som udgangspunkt til at købe hus for. I runde tal vil en køber kunne låne 100.000 kroner mere til at købe huset for, for hver gang varmeudgiften falder med 6.000 kroner om året, uddyber Claus Conradsen.
- Derfor handler energirenovering ikke bare om en løbende besparelse. Det handler også om at værdisikre sit hus og gøre huset mere tilgængelig for mulige købere, understreger han.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år