Netværk, erfaringsudveksling og de nyeste kompetencer i spil på BIM-Camp 2011
15-06-2011
Med afsæt i et konkret projekt, konkurrerer byggebranchens bedste i
tværfaglige teams om at designe vinderprojektet på årets BIM-Camp. Üdgangspunktet er grøn BIM og de tidlige designfaser, og der er lagt op til 4 dages intens vidensdeling og netværk.
BIM-Campen løber af stabelen i dagene 27. til 30. juni 2011 på Kunstakademiets Arkitektskole i København og er en exceptionel mulighed for arkitekter, bygherrer, studerende, forskere og andre nøglepersoner inden for byggeriet til at erhverve de nyeste kompetencer inden for digitalt byggeri og skabe nye kontakter.
Tværfaglige designteams skal over fire dage konkurrere på et specifikt designprojekt i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen. Projektarbejdet giver deltagerne et unikt indblik i workflow og grænseflader i en integreret og digitaliseret bygge- og designproces. Arkitema Architects har designet masterplanen og sætter på startdagen deltagerne i gang med konkurrenceopgaven.
Sideløbende med projektudviklingen vil åbne sessions give deltagerne den nyeste viden, de seneste erfaringer og de bedste softwareløsninger inden for digitalt byggeri. Der vil være inspirerende oplæg alle dage med fokus på de forskellige faglige og tekniske kompetencer, der er nødvendige for det enkelte designteams projektløsning.
”fortsætter…”
Deltagerne får mulighed for at få kyndig rådgivning og inspiration fra landets førende eksperter, når et konsulentteam bestående af specialister fra bl.a. Velux og CodeGroup hjælper de enkelte designteams undervejs i forløbet.
Et dommerpanel bedømmer de indkomne oplæg på campens fjerde dag og vinderen afsløres på den store festmiddag torsdag aften, der afslutter året BIM-Camp. Vinderholdet er det hold, der designer det bedste projekt med fokus på grøn BIM og de tidligere designfaser.
Alle projekter vil blive bedømt i Dalux’ nyudviklede IDM-checker til bl.a. tjek af arealer i bygningsmodeller gennem IFC-formatet, så deltagerne kan se om projekterne lever op til de krav Universitets- og Bygningsstyrelsen normalt stiller til alle konkurrenceprojekter de modtager.
- Deltagerne få mulighed for at afprøve de nyeste værktøjer og skabe værdifulde nye kontakter. Codegroup A/S giver gratis prøveversioner af Sigma til alle campens deltagere og Autodesk stiller den nyeste software og renderfarm til rådighed, fortæller Asbjørn Levring fra ByggerietsMatch, der står bag BIM-Camp.
- Foruden de faglige kompetencer får deltagerne også lejlighed til at udveksle erfaringer og få et styrket socialt og fagligt netværk. Derfor afsluttes campen med brag af en festmiddag, hvor også det vindende hold kåres.
CodeGroup A/S har udlovet fem stk. Sigma-licenser til det vindende designteam til en værdi af 13.800,- kr. pr. stk. Præmien gives til det designteam, der forstår at integrere økonomisk kalkulation som en del af deres argumentation og analyse i forskellige skalaer af designkonkurrencen. Og Velux har udlovet en klækkelig præmie til campens mest innovative designteam.
BIM-Camp er et nonprofit-arrangement. Økonomiske sponsorater går direkte til at minimere omkostninger for deltagerne og skabe de bedste rammer for et arrangement at højeste kvalitet. BIM-Camp 2011 er støttet af bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, CodeGroup, Logomatic; CAD-Q, GRAPHISOFT og Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Sponsorliste:
• Arkitema Architects
• Betech Data A/S
• ByggerietsMatch
• CAD-Quality A/S
• CodeGroup Danmark A/S
• DANSKE ARK
• Erhvervs- og Byggestyrelsen
• GRAPHISOFT Danmark
• Kunstakademiets Arkitektskole
• Logimatic
• Tekla Danmark
• Teknologisk Institut
• Universitets- og Bygningsstyrelsen
• Velux
Building Information Modeling (BIM) er en metode til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller og styre opbygningen af data i løbet af et byggeris livscyklus. BIM kan fx bruges til digital projekthåndtering, koordin¬ering og genanvendelse af data. Mange forskellige typer software kan bruges til at producere BIM-objekter, men blandt de mest almindelige er AutoCAD og revit.
BIM bruges til at visualisere bygningen og er derfor et genialt værktøj til at kommunikere med fx bygherre eller andre interessenter. Vha. BIM kan man eliminere usikkerhedsmomenter og identificere eventuelle fejl i projekteringen så de kan rettes inden de får praktiske konsekvenser for byggeprojektet.
tøtte
Læs mere om BIM Camp 2011 her…
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Dansk importør af Bobcat
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år