UgensErhverv.dk

Ny bestyrelse for arkitektskolefusion

6 eksterne bestyrelsesmedlemmer på plads til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

09-06-2011

En 13 mand stor bestyrelse skal fremover lede det nyfusionerede Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Bestyrelsen vil bestå af 13 medlemmer: 6 interne og 7 eksterne medlemmer. 6 af de eksterne medlemmer udpeges af kulturministeren, og det 7. eksterne medlem udpeges af Statens Kunstråd. De 6 interne repræsentanter for medarbejdere og studerende vælges på institutionen, hvor valgprocessen netop er sat i gang. Bestyrelsen ventes at være helt på plads efter sommerferien.

Kulturministeren har valgt at udpege følgende 6 eksterne bestyrelsesmedlemmer:

• Johannes Due (form.) Johannes Due er cand.oecon. og adm. direktør i Sygeforsikringen "danmark”, formand for bestyrelsen for Syddansk Universitet (afgående) og desuden tidligere departementschef.

• Mette Kynne Frandsen(næstform.) Mette Kynne Frandsen er arkitekt og adm. direktør i Henning Larsen Arkitekts A/S. Næstformand for bestyrelsen for Danske Ark, formand for markedsføringspanelet (2010), medlem af Designskolens aftagerpanel og medlem af regeringens vækstforum (2011).

• Anders Byriel, direktør for Kvadrat. Har tung ledelseserfaring fra erhvervslivet og stort engagement i arkitektur og design. Hidtil formand for Designskolens aftagerpanel (jurist)

• Jesper Stub Johnsen, bevaringschef, Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Tung ledelseserfaring, dyb indsigt i fagområdet konservering og fagets arbejdsmarked. Hidtil medlem af Konservatorskolens aftagerpanel (konservator, dr.phil.)

• Karen Mosbech, adm. direktør for Freja ejendomme A/S. Stor erfaring fra flere ledende administrative poster med arkitektfaglig berøring inden for statslig virksomhed. Hidtil formand for aftagerpanelet for Kunstakademiets Arkitektskole (arkitekt, MAA).

• Anne-Louise Sommer, fra 1. september 2011 direktør for Designmuseum Danmark. Nuværende konstitueret rektor for Danmarks Designskole og tidligere forskningsleder der. Har publiceret inden for både arkitektur og design (Københavns Universitet og Aarhus Universitet) (mag.art.).

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har godt 1.600 studerende og en bevilling på 260 mio. kr. Arkitekt- og Designuddannelserne har til huse på Holmen, mens konservatoruddannelsen bor på Esplanaden.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år