UgensErhverv.dk

Ny miljøgift i byggeriet

Klorparaffiner skal håndteres på linje med PCB, fastslår Arbejdstilsynet

08-06-2011

En ny hidtil upåagtet miljøgift – klorparaffiner (KP) - rammer nu dansk byggeri og føjer sig til listen over miljøgifte. Listen rummer i forvejen stoffer som asbest, PCB og blyholdige malinger.

Det skriver byggemagasinet BygTek

Klorparaffiner er en olie tilsat klorforbindelser og er brugt som blødgører i fugemasser. Klorparaffiner er en svært nedbrydelig miljøgift og regnes for kræftfremkaldende.

Hvor farligt stoffet er hersker der imidlertid usikkerhed om. Foreløbig anses klorparaffiner derfor udelukkende som et arbejdsmiljøproblem og Arbejdstilsynet forskriver, at håndværkere og andre som kommer i kontakt med klorparaffiner skal håndtere det, som hvis man støder på PCB.

Laboratorieleder i Dansk Miljøanalyse, Kristoffer Kampmann siger til BygTek, at man ikke ved ret meget om, hvor meget af stoffet der sidder i danske bygninger.
- Men vi finder klorparaffiner i mange analyser, som vi tester for PCB. I 25 pct. af prøverne, hvor der ikke er PCB, er der i stedet klorerede paraffiner og halvdelen af disse positive prøver indeholder paraffiner i en mængde, der svarer til farligt affald, siger Kristoffer Kampmann.

Han vurderer, at klorparaffiner i byggematerialer kan blive et stort og dyrt problem og at det under alle omstændigheder er noget, man kommer til at forholde sig til.

Klorparaffiner er brugt herhjemme i samme periode som PCB og da det blev forbudt i 1977 blev klorparaffiner brugt som erstatningsstof helt frem til 2002, hvor man begyndte at regulere brugen af stoffet.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år