UgensErhverv.dk

Stor konference om ambitiøse energirenoveringer

Energirenovering af offentlige og almene bygninger er på dagsordenen under konferencen Fronthouse - 16. juni og arangeret af partnerorganisationen Gate 21

08-06-2011

Vi har over 500.000 almene boliger i Danmark. En stor del af disse er energislugere med dårlig isolering og utidssvarende el- og varmeinstallationer. Den almene bygningsmasse står over for et renoveringsbehov for ca. 163 mia kr. over de næste 20 år. Samme problemstilling kendetegner mange kommunale bygninger som skoler og institutioner.

Gate 21-konferencen Fronthouse sætter nu fokus på de offentlige og almene energirenoveringer for at sikre, at offentlige og private aktører i fællesskab kan energirenovere med størst mulig økonomisk, miljømæssig og æstetisk værdi til følge.

- Mange energirenoveringer stiler efter bygningsreglementets energikrav anno 2010. Men vi vil gerne bidrage til, at kommuner og boligselskaber sammen med byggebranchen hæver overliggeren og renoverer til et niveau, som svarer til 2020 eller højere. Med så mange penge på bordet bør der være plads til at tænke innovativt og visionært. Det sparer samfundet for fremtidige ekstrarenoveringer, og samtidig tjener det miljøet nu og her, forklarer Sif Enevold, der er projektleder i Gate 21-projektet Plan C, som står bag Fronthouse.

Fremtidssikret renovering
Fronthouse samler byggeriets offentlige og private aktører om det fælles formål at udvikle fremtidssikrede renoveringsløsninger. Konferencen vil sætte energirenoveringer i en national såvel som en global kontekst og vise deltagerne, hvorfor energirenoveringer bør prioriteres i den offentlige og almene bygningsmasse.

Fortsættes ...Derudover viser konferencen en række eksempler på, hvordan det kan ske i praksis. Udover at hæve ambitionsniveauet adresserer konferencen også en del af de udfordringer – af både juridisk og praktisk art – som i dag præger renoveringsarbejdet.

Key note speaker er den hollandske arkitekt Thomas Rau, der med sin filosofi One Planet Architecture udstikker en ny retning for bæredygtigt byggeri. Han vil blandt andet præsentere deltagerne for sit arbejde med energirenoveringer i stor skala. Konferencen præsenterer også nogle af de mest vellykkede danske energirenoveringer.

På dagen afholdes en række workshops om emner som energicertificering, modeller for beslutning og udbud, præfabrikation og simuleringsværktøjer.

Fakta om Fronthouse
• Konferencen finder sted d. 16. juni fra kl. 8.30 til 16.00
• Det er Gate 21-projektet Plan C der står bag Fronthouse
• Fronthouse afvikles hos Gate 21-partner NCC, Tuborg Havnevej 15
• Læs mere på: www.plan-c.dk/Aktiviteter/KonferenceFRONTHOUSE/

Om Gate 21 og Plan C
Gate 21 er en partnerorganisation, der arbejder for at skabe grøn vækst og innovation i Danmark. Gate 21’s projekter udvikles og realiseres i et samarbejde mellem offentlige aktører, det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner.

Gate 21-projektet Plan C handler om energirigtig renovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger. Plan C projektet har 35 partnere, heriblandt Københavns og Vestegnens kommuner, boligselskaber, virksomheder inden for byggeri og cleantech, samt forsknings- og videninstitutioner. Plan C er støttet af EUs regionalfond og erhvervsfremmemidler fra Region Hovedstaden.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år