UgensErhverv.dk

Scan en kode og se video af drømmeboligen

Se en lille video om din kommende bolig, inden du tager ud og besigtiger huset. Sådan lyder et helt nyt tilbud fra Ekman Bolig

07-06-2011

Se en lille video om din kommende bolig, inden du tager ud og besigtiger huset. Sådan lyder et helt nyt tilbud fra Ekman Bolig. Videoen kan både ses fra ejendomsmæglerens hjemmeside og via en stregkode på husannoncen i avisernes boligsektioner.

I stedet for blot at vise fotos eller 360 graders optagelser fra boliger til salg er Ekman Bolig begyndt at producere små stemningsvideoer, der fører kunderne en tur rundt i huset og haven. Det er en anderledes måde at præsentere boligen på, som giver kunderne en anden oplevelse af atmosfæren i og omkring huset, inden de eventuelt tager ud for at kigge på det.

- Kunderne får et langt bedre indtryk af indretningen og stemningen, når de på forhånd har siddet hjemme i dagligstuen og været på virtuel rundtur i huset. Det bevirker, at de er langt mere oplyste og konkrete, når de kommer ud for at besigtige boligen. Dermed kommer der mere kvalitet i fremvisningen, siger Lars Ekman, der driver Ekman Bolig.

25-30 procent af boligerne
Sælgerne vælger selv, om de ønsker at præsentere deres bolig via en stemningsvideo, men Lars Ekman regner med, at det inden længe vil gælde for 25-30 procent af de boliger, han har til salg.

Fortsættes ...
- Videoerne bliver kun produceret i de tilfælde, hvor jeg vurderer, at det vil give en merværdi for kunden. Konceptet henvender sig først og fremmest til kunder, som ønsker det ypperste inden for boligstyling og fremvisning. Det skal være lækkert og minimalistisk og udstråle kvalitet og god stemning, siger Lars Ekman.

Kunderne kan se videoerne fra ejendomsmæglerens hjemmeside, men også via en såkaldt QR-stregkode, som bliver placeret på til salg-skiltet ved huset og på annoncen i avisernes boligsektioner.

- Når potentielle købere sidder med søndagsavisen hjemme i stuen og får øje på en interessant bolig, kan de scanne QR-koden og med det samme se videoen på deres mobiltelefon. Desuden kan de scanne koden fra til salg-skiltet, hvis de kommer forbi en bolig, der vækker deres nysgerrighed.

I det hele taget gør Ekman Bolig, hvad de kan for at udnytte teknologiens mange muligheder til gavn for kunderne. Således er de også på vej med en applikation til smartphones.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år