Branchen herhjemme og internationalt kræver nu i stigende grad tågekanoner med den officielle EN-godkendelse
07-06-2011
Standarden EN 50131-8 skal sikre et ensartet højt kvalitetsniveau for både produkt og installation af tågekanoner. Derfor skal produkterne testes, og alarminstallatørerne ifølge normen modtage undervisning i installation af tågekanoner.
Og selv om den europæiske standard for tågesikring har været gældende siden 1. april 2009, så har den danske tågesikringsproducent Protect inden for de seneste måneder mærket en markant stigende interesse for godkendelsen fra branchen i ind- og udland.
EN-standarden nu en global norm
Den europæiske standard blev dengang vedtaget efter fire års udvalgsarbejde af 28 lande, hvor adm. direktør Poul Dalsgaard, Protect, som teknisk ekspert repræsenterede Dansk Standard (DS) og dermed Danmark i udvalgsarbejdet. Herhjemme har DS givet tågenormen navnet DS/EN 50131-8 – som F&P (Forsikring & Pension) i øvrigt også lister den efter.
Den europæiske norm har været gældende i Europa siden 1. april 2010. Den er for kort tid siden gjort verdensomspændende under navnet IEC 62642-8 - Intrusion and Hold up device systems - Part 8: Security fog device/systems.
Massive testkrav
EN 50131-8-normen består af en EMC-test, en miljøtest, en væske- og tåge-funktionalitetstest samt en installations-uddannelse.
De fleste af disse tests kan udføres af akkrediterede testhuse, men i Europa er ingen testhuse akkrediteret til at udføre den specifikke ”tåge-funktionalitetstest”.
Hvis et testhus skal opnå akkreditering kræves ”good practice” – altså erfaring fra mange tests, før den nødvendige viden er tilstede. Og det har ingen testhuse endnu.
Store testhuse som DELTA, CNPP, VdS, BRE m.fl. forventer, at de først om 5-7 år muligvis kan opnå akkreditering på dette meget specifikke område, hvor de på alle de øvrige punkter som nævnt har akkrediteringerne på plads.
Derfor er test og certifikater fra et anerkendt akkrediteret testhus den absolut bedste, reelle mulighed i øjeblikket.
Fortsættes ...Den bedst mulige test
Direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsen arbejder generelt på at få flest mulige af markedets produkter testet og godkendt. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor producenterne oplever et boom i markedet, hvor alarminstallatører, forsikringsselskaber og kunder presser på for at få godkendte produkter.
- Hvis der på enkelte del-områder i en godkendelse ikke kan udføres akkrediterede tests, mener jeg, at man i stedet bør tilstræbe alligevel at få så meget som overhovedet muligt testet på et akkrediteret laboratorium, vurderer han.
- Så jeg mener, det er bedre at få tågeudstyret testet på denne måde, end slet ikke at få det testet, udtaler direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsen.
Samme strenge krav til tågevæsken
Tågevæsken skal ifølge DS/EN 50131-8-normen være testet af et akkrediteret test-laboratorium. Producenten skal desuden på forlangende udlevere et ”Sikkerhedsdatablad” (MSDS = Material Safety Data Sheet). Reglerne for udarbejdelse af MSDS blev ændret i 2010, hvorfor ældre sikkerhedsdatablade ikke kan anvendes.
Protect overholder EN-normen på alle punkter. Derfor har det også været muligt for Protect som verdens største producent af tågesikring at blive godkendt og registreret i en række lande på forholdsvis kort tid.
- Det er utroligt positivt for alle parter, at vi fik en fælles godkendelse, der nu endda har givet os en fælles referenceramme globalt. Hos Protect har vi levet op til de angivne krav i flere år. Og vi har herefter fået det internationalt anerkendte testlaboratorium Delta i Hørsholm til at udføre de krævede test, så vi også har papirer på, at vores tågekanoner er EN-godkendte, udtaler adm. dir. Poul Dalsgaard, Protect.
- mir
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år