Energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med op til 75 % i 2020. Ny rapport skal inspirere arkitekter til at tegne bygninger med lavt energiforbrug og sundt indeklima
06-06-2011
I de kommende år skærpes kravene til energiforbruget i nybyggeriet ganske betydeligt. Målet er en samlet reduktion i energiforbruget i nybyggeriet på 75 pct. i 2020 i forhold til 2006-niveauet, og allerede dette forår lanceres en ny frivillig energiklasse, der lever op til 2020-kravene.
- Vi stiller stadig skrappere krav til byggeriet og dermed også til de arkitekter, der tegner husene. Allerede de første valg, som arkitekter træffer tidligt i designprocessen, har afgørende betydning for bygningens energiforbrug og indeklima. Derfor giver vi nu konkrete eksempler på, hvordan arkitekturen kan kombinere energibesparelser med brugernes ønsker til komfort, funktion og æstetik, siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania sætter med en ny publikation ”Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi” fokus på, hvordan arkitekturens grundlæggende komponenter kan bruges som et redskab til at opnå energibesparelser og et godt indeklima i byggeriet.
Hans Peter Svendler, direktør i Realdania:
- Der er efterhånden høstet en del erfaringer fra lavenergibyggeri i Danmark og i udlandet. Med denne publikation er disse erfaringer blevet samlet og bearbejdet til konkrete strategier for, hvordan arkitektoniske virkemidler – såsom bygningsform og funktionsfordeling i forhold til solen – kan reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet og brugernes komfort. Vi håber, at publikationen kan være til inspiration for arkitekter, bygherrer og rådgivere i byggeriet i øvrigt.
Publikationen er finansieret af Realdania og udarbejdet af seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, med sparring fra en række andre eksperter inden for arkitektur, energi og indeklima. Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år