Dansk Byggeri er enige i vismændenes fokus på at få styr på de offentlige udgifter og det sorte arbejde
01-06-2011
I 2009 steg udgifterne til offentligt forbrug med over 10 mia. kr. mere end planlagt, og i 2010 oversteg udgifterne til det offentlige forbrug det planlagte med over 5 mia. kr.
- Det er derfor på høje tid, at der som led i regeringens reformer bliver indført et system med flerårige udgiftsrammer - som vismændene anbefalede allerede for et år siden. Virkningerne vil afhænge af, hvor konsekvent udgiftslofterne vil blive håndhævet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, som er Dansk Byggeris repræsentant i Det Økonomiske Råd.
Han slår videre fast, at der er brug for sanktionsmuligheder over for de kommuner og regioner, der overskrider rammerne. Det giver sikkerhed for, at overskridelserne af budgetterne til offentligt forbrug ikke sker på bekostning af udbygning og opretholdelse af de offentlige bygninger og anlæg.
Sporene skræmmer, så derfor mener Dansk Byggeri, at der kan være god fornuft i også at få de offentlige investeringer i faste flerårige rammer. Det er således uholdbart, at overforbrug på driften går ud over investeringer.
Fortsættes ...
- Vi giver derfor formandskabet ret i, at styringen af de offentlige investeringer ikke har været god nok. Der er behov for flerårige investeringsplaner, som kan synliggøre de offentlige prioriteringer og samtidig give den private sektor bedre planlægningsmuligheder, fastslår Lars Storr-Hansen.
Han finder det derudover værd at bemærke, at der er usædvanlig positive karakterer fra vismændene til den førte økonomiske politik.
Sort arbejde
Det Økonomiske Råd ofrer denne gang også den danske skattemoral opmærksomhed. Og den er ikke for høj. De steder, hvor folk har nem mulighed for at snyde, er de steder, hvor skatteund¬dra¬gelsen oftest sker. Det fremgår, at kontrollen i SKAT har et passende niveau, og det mest effektive redskab er at indhente indberetninger fra tredjemand.
- Vi må anerkende den store effekt af indberetninger fra tredjemand. Det flugter udmærket Dansk Byggeris forslag om at indføre omvendt momspligt for private købere af serviceydelser. Det vil være med til at gøre det sværere at snyde, og så er det med til at undgå store momsrestancer i forbindelse med konkurser, siger Lars Storr- Hansen, som også ønsker at fremme forslaget om at ulovliggøre kontantbetalinger.
Dansk Byggeri ønsker, at betalinger over 10.000 kr. kun skal kunne ske elektronisk, mens vismændene sætter grænsen ved 3.000 kr.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år