UgensErhverv.dk

God hvid indsats med grøn vinkel fra Statsminister

TUN har igennem de seneste år arbejdet målrettet for at få regeringen til at indføre et skattefradrag for byggeriet.

19-05-2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret en bolig-jobordning, der ved hjælp af et skattefradrag bl.a. skal begrænse mængden af sort arbejde, hvilket TUN har arbejdet for i flere år.

Trælasthandlerunionen – TUN har igennem de seneste år arbejdet målrettet for at få regeringen til at indføre et skattefradrag for byggeriet, der ligner det svenske. Det er lige præcis, hvad Statsminister Lars Løkke Rasmussen har proklameret, at han vil arbejde for.

- Vi vil udvide det hvide marked for reparationer, vedligeholdelse af boligen og andre serviceydelser i hjemmet. Vi vil gøre sort økonomi til hvid økonomi. Vi forhandler nu en bolig-jobordning, der giver fradrag for lønomkostningerne til hjælp og istandsættelse i hjemmet. I første omgang som en forsøgsordning, sagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Skattefradraget skal skabe omsætning i byggefagene og vil samtidig begrænse mængden af sort arbejde i Danmark, forventer Statsministeren.

Trælasthandlerunionen - TUN, som er brancheorganisation for trælaster og byggemarkeder i Danmark, har siden den udskældte Renoveringspulje blev introduceret, arbejdet intensivt for at gøre den svenske model til praksis i Danmark.

- Vi har overfor regeringen dokumenteret, at byggefradraget i Sverige er en god forretning for statskassen. Det konverterer sort arbejde til hvidt og derfor giver hver krone 1,5-2 kroner tilbage til statskassen i bl.a. øgede skatteindtægter. Derfor er det meget positivt, at Statsministeren har taget vores ide til sig, siger TUNs adm. direktør Palle Thomsen.

- TUN har peget på, at det er en fradragsordning, der kan indføres fra i morgen. Den er nem at indføre, den er selvfinansierende – oven i købet kan den bidrage positivt til statskassen, den skaber vækst og arbejdspladser og samtidigt gør den sort arbejde til hvidt. Dette må være en hver politikers drøm.

- Samtidigt vil der være en miljømæssig gevinst. De renoveringer/forbedringer der vil blive foretaget vil i vid udstrækning være energieffektive, hvorved det vil hjælpe Danmark i bestræbelserne på at nå sine mål om besparelser på denne front, udtaler Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje