UgensErhverv.dk

Øget efterspørgsel på mindre kontorer

Virksomheder downsizer og øger efterspørgslen efter mindre kontorer

18-05-2011

Ejendomsmæglerne i EDC Erhverv forventer stigende efterspørgsel og samtidig faldende priser på erhvervsejendomme både på kort og lidt længere sigt.

Den lidt paradoksale forventning hænger sammen med at mæglerne også forventer stigende udbud af ejendomme, således at udbud og efterspørgsel balancerer hinanden og holder priserne i ro med en tendens til let fald.

Det fremgår af en forventningsundersøgelse blandt alle ejendomsmæglere med speciale i salg og udlejning af erhvervsejendomme i EDC-kæden. Undersøgelsen foretages 4 gange om året.

- Mæglernes forventninger skal tages som udtryk for, at nok ser vi stigende efterspørgsel, men der bliver også fortsat mange lokaler ledige, siger formand for EDC Erhverv, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Jørgen Jørgensen.

– Det er især mindre ejendomme og lejemål der bliver ledige, men samtidig ser vi netop på disse ejendomme stigende efterspørgsel. På grund af den økonomiske krise bukker flere småvirksomheder og butikker under, men heldigvis er der lige så mange, der ser krisen som et godt tidspunkt at starte noget nyt.

”fortsætter…”



Særligt oplever EDC Erhverv en god og stigende efterspørgsel efter mindre kontorlejemål, dvs. 200 – 500 kvm.

– Der er både tale om iværksættere der starter, men også om virksomheder der på grund af krisen downsizer og ikke har brug for så meget plads som tidligere, siger Jørgen Jørgensen.

Geografisk er forventningerne lidt mere positive i København end på Fyn og i Jylland:

- Forventningerne dannes jo i høj grad af den aktuelle situation, og her ser det bedst ud i hovedstadsregionen. Det generelle indtryk er dog fortsat at det går trægt på grund af manglende finansieringsmuligheder, siger Jørgen Jørgensen.

I forhold til de tidligere gennemførte analyser ses der blandt EDC’s mæglere lidt mere lyst på fremtiden, om end forventningerne fortsat ikke kan tolkes til mere end let stigende efterspørgsel. Mest positivt ser det fortsat ud for investeringsejendommene mens butikker og lagerejendomme fortsat er påvirket af den stramme økonomi.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje