Danskerne bruger flere og flere penge på inventar til deres fritidshuse, men glemmer låsene – og det kan koste trygheden
15-03-2005
Påsken falder tidligt i år, og mange danskere gør klar til at opfriske fritidsboligen, så den er klar til sommersæsonen. Mellem oprydning, opfriskende malingsarbejde mv. er det en god idé at gå sine låse efter.
For mange er fritidshuset blevet det andet hjem og deres fristed, samtidig med at flere og flere bruger deres fritidshus til udlejning. Det betyder, at danskerne i stigende grad udstyrer fritidshuset med dyre møbler, TV, stereo, vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Men indbrudssikringen har ikke fulgt med. Langt de fleste fritidshuse er udstyret med de såkaldte femstiftede låse, der kendes på nøglen med det runde hoved - en lås, der i dag kun anbefales til postkasser og indvendig aflåsning. Og det giver praktisk talt indbrudstyve frit spil. Selvom man er forsikret, efterlader et indbrud ofte ejerne med en ubehagelig oplevelse, der giver stor utryghed. Bruges fritidshuset til udlejning giver gode låse også større tryghed for lejerne.
Sommerklar sikkerhed
Uanset om der er tale om fritids- eller helårsbolig kan gode låse på alle yderdøre gøre en forskel, og der er også kommet større fokus på sikring af helårsboligen. Desværre har sikringen af fritidshuset ikke fulgt med. Derfor er det en god idé, at tjekke sine låse, når man alligevel er i gang med at gøre huset klar til sommersæsonen. Og det er forholdsvis enkelt at give fritidsboligen et sikringstjek. Marketingchef Ruben Raun fra Ruko A/S giver nogle gode råd med på vejen:
”Det første skridt er, at kigge på nøglen til yderdørene. Er nøglehovedet rundt, er det tegn på forældet sikring, der er både let og hurtig at bryde op. En nøgle med trapezformet hoved er derimod et tegn på, at sikringen er god.”
”I fritidsboligen fylder terrassedøren meget, men den er et svagt og ofte overset punkt. Terrassedøren er nemlig en yndet flugtvej for en tyv, der fx er brudt ind gennem et vindue. Derfor er det en god idé at sikre, at døren kan aflåses indefra med nøgle, så tyven ikke blot kan spankulere ud efter endt gerning. Det kan enten klares ved en ekstra lås eller et dørgreb med lås som fx Ruko terrassedørsgreb. Samtidig skal vinduerne også kunne lukkes forsvarligt og man kan med fordel vælge at have en lås på disse, som fx en Ruko Vindueslås.”
”Derudover vil jeg anbefale, at man samtidig kigger låsene på udhuse og skure efter. Udover at kunne indeholde værdier indeholder disse også et arsenal af værktøj til indbrud for tyven.”
Samme nøgle til alle låse
Endelig er det en god idé at vælge den samme type lås til alle døre, så den samme nøgle kan bruges hele vejen rundt. Det gælder også hængelåse på både skure og fx sports- samt bådudstyr, der kan omstilles, så de kan betjenes af samme nøgle. Det kan man fx opnå med Ruko Garant 10, der er bore- og dirkesikker og godkendt i højeste sikringsklasse.
Find hjælp på nettet
På låsesmedenes sikringsportal www.sikringssiden.dk er der yderligere hjælp at hente, hvis man er i tvivl om indbrudssikringen. Her kan man både teste sin nøgle og lave et sikkerhedstjek via den interaktive test ’Tænk som en tyv’. Derudover kan man få yderligere gode råd om låsesikring samt finde den nærmeste låsesmed.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej