UgensErhverv.dk

Byggeriets produktivitet skal øges

Stort behov for at øge produktiviteten i byggeriet, mener Dansk Byggeris formand

13-05-2011

Halldór P. Ragnarsson, direktør i E. Pihl & Søn A/S og formand for Dansk Byggeri, indledte Dansk Byggeris årlige repræsentantskabsmøde i går den 12. maj med at kigge tilbage på de seneste hårde år, der har kostet mange virksomheder livet.

Heldigvis tyder meget på, at konjunkturerne er ved at vende.

- Aktiviteten har stabiliseret sig, men det betyder ikke, at opsvinget er lige om hjørnet. Vi har nået bunden, men vi kommer til at gå der en tid - i hvert fald frem til 2012, berettede Halldór P. Ragnarsson.

Han lagde stor vægt på behovet for øget produktivitet i bygge- og anlægsbranchen og sagde, at man må forvente en betydelig politisk interesse for sektoren og for udvikling i produktiviteten.

- Det er et spørgsmål om arbejdskraft. Hvis vi ikke kan få produktiviteten op, vil bygge- og anlægssektoren lægge beslag på medarbejdere, som kan producere mere, hvis de var ansat i en anden branche og dermed bidrage mere til indkomsten i samfundet. Det betyder, at man fra politisk hold vil være tilbageholdne med at lade sektoren fylde alt for meget i den samlede økonomi, hvis vi ikke kan præstere en højere produktivitet, forklarede Halldór P. Ragnarsson.

”fortsætter…”



Formanden opfordrede desuden til selvransagelse i branchen, når det handler om arbejdsmiljø.

- Det er slået fast i vores arbejdsmiljøpolitik, at vi ikke vil konkurrere på sikkerheden - sikkerheden skal være i orden, fastslog Halldór P. Ragnarsson og understregede samtidig, at Dansk Byggeris Arbejdsmiljøudvalg gør et stort arbejde, men at de ikke alene kan forbedre arbejdsmiljøet i branchen.

- Som virksomhedsledere har vi et ansvar for arbejdsmiljøet. Og jeg vil gerne opfordre alle sektioner til at tage livtag om de arbejdsmiljøproblemer, der eksisterer på deres område.

I samme ombæring kom formanden ind på globaliseringen og udenlandsk arbejdskraft.

- Vi kan ikke skrue tiden tilbage og lukke grænserne igen. Sådan er verden ikke længere. Vi må tage udfordringerne op, men konkurrencen skal ske på fair vilkår. Det arbejder vi for - blandt andet gennem vores vedholdende pres for at få RUT-registret til at fungere efter de oprindelige hensigter, fastslog Halldór P. Ragnarsson og afsluttede med en opfordring til branchen:

- Men det er vigtigt, at vi sørger for, at vores egne virksomheder er konkurrencedygtige. Vi har et ledelsesansvar og dermed ansvaret for, at vores medarbejdere er effektive og yder det samme som vores udenlandske konkurrenter.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje