UgensErhverv.dk

Mange ord, men ingen PCB-handling

Dansk Byggeri undrer sig over, at arbejdet med den nationale PCB-handlingsplan tilsyneladende er faldet i en syltekrukke

03-05-2011

To måneder efter, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og miljøminister Karen Ellemann meldte ud, at de ville sætte sig i spidsen for at formulere en national PCB-handlingsplan, er arbejdet ifølge Dansk Byggeri ikke kommet i gang.

- Vi har været inviteret til et par orienteringsmøder, men derudover har vi ikke hørt noget som helst, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.
Hun havde store forventninger til arbejdet med en national handlingsplan, som blev
annonceret efter massivt pres fra Dansk Byggeri.

- Tilbage i februar var erhvervsministeren ude og sige, at man ville foretage en
kortlægning af udbredelsen af PCB, så man kan sikre, at PCB&en fjernes effektivt og arbejdsmiljømæssigt korrekt, men siden har der været stille, siger Mette Møller Nielsen.

- Vi blev bl.a. lovet, at PCB-problemet skulle løses tæt på kilden, så vi både kan få styr på arbejdsmiljøet og sikre, at PCB ikke spredes til naturen. Det kunne lade sig gøre med de løsningsforslag, som vi har fremsat - men siden har der været tavshed fra politisk side, konstaterer Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri forventer, at det seneste eksempel med PCB-fund på flere hospitaler vil være med til at genstarte processen.

- Vi ved, at der er PCB i en lang række af landets bygninger - private som offentlige. Derfor er det uforståeligt, at der to måneder efter ministerens løfter stadig ikke er sket noget, siger Mette Møller Nielsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje