UgensErhverv.dk

Håndværkere vil undgå nedslidning

Nye tekniske løsninger, der erstatter tunge løft, og bedre planlægning af arbejdet forebygger nedslidning blandt de ansatte i bygge- og anlægsbranchen

03-05-2011

Dansk Byggeri Bornholm indbyder til orienteringsmøde på Campus Bornholm den 5. maj, så virksomhederne kan få styr på reglerne, og få gode råd og tips til hvordan nedslidning af de ansatte kan undgås. Producenter af en række nye tekniske hjælpemidler vil være til stede og demonstrere, hvordan man eksempelvis kan håndtere gipsplader og vinduer uden at belaste ryggen.

- Byggebranchens omdømme skal plejes. Det kan blandt andet ske ved, at vi gør brug af de hjælpemidler, der findes for at undgå nedslidning og arbejdsulykker. Et godt arbejdsmiljø ude på byggepladserne kræver et godt og opdateret kendskab til de nyeste redskaber, der modvirker tunge løft i byggeprocessen, siger Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm.

”fortsætter…”



Arbejdstilsynet har opmærksomheden rettet mod nedslidning i byggeriet. Derfor vil en repræsentant fra Arbejdstilsynet opridse gældende regler og beskrive tilsynspraksis, så virksomhederne får skærpet opmærksomheden på arbejdsmiljøet.
Konsulenter fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus vil gøre det klart for virksomhederne, hvad de kan gøre i det daglige, for at efterkomme kravene.

- Vi hører, at man ude i virksomhederne bliver frustrerede over de krav, Arbejdstilsynet stiller. Derfor synes vi i Dansk Byggeri, det er vores rolle, at redegøre helt konkret for, hvad Arbejdstilsynet kikker efter, og hvilke tekniske løsninger, der findes, slutter Jens Koefoed.

Orienteringsmødet finder sted den 5. maj, kl. 14.00 - 17.00 på Campus Bornholm, Minervavej 1, Rønne. Det er gratis at deltage.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje