UgensErhverv.dk

Nye spidskompetencer i tømrerfaget

Der ligger mange opgaver og venter inden for energirenovering

26-04-2011

Mens de fleste håndværksfag i øjeblikket kæmper med høje ledighedstal, så er tømrerfaget ikke nær er så hårdt ramt.

Ifølge formanden for Træsektionen i Dansk Byggeri, tømrermester Michael R. Lund, fa. Lund & Staun A/S i Svenstrup, så klarer tømrermestrene og tømrersvendene sig bedre fordi man er gode til at omstille virksomhederne og tage nye opgaver til faget.

Det skriver byggeavisen Mester&Svend.

- Vores fag har altid været kendt for at tage nye udfordringer til sig og det betyder, at vi i dag favner utroligt mange opgaver. Mange virksomheder har kunnet omstille de hidtil primære arbejdsområder og har formået at flytte virksomhedens spidskompetencer til nye områder – og endda med de samme medarbejdere. Vores medarbejdere har en meget bred uddannelse og bevæger sig ofte ubesværet mellem renovering og nybyg og fra det ene til det andet materiale, forklarer Michael R. Lund.

Han peger på energirenovering, som et af de helt store fremtidige indsatsområder, hvor tømrerfaget skal hente opgaver.
- I det nye BR10 og med de forventede opjusteringer i 2015 og 2020 ligger der mange opgaver og venter på os, understreger Michael R. Lund.

Formanden for Byggeguppen i 3F, Peter Hougård Nielsen bekræfter, at aktivitets- og beskæftigelsesniveauet er højere i tømrerfaget end i andre fag.
- Der er ingen tvivl om, at det nu og fremover især er energirenoveringsområdet der skaber aktivitet, fastslår Peter Hougård Nielsen overfor Mester&Svend.

”fortsætter


Men selvom kursen er udpeget, så er der stadig usikkerhed om, hvornår man for alvor i større målestok kan hente arbejde og omsætning inden for energirenovering.
Usikkerheden skyldes den aktuelle lavkonjunktur, hvor private husstande, erhvervslivet samt staten og kommunerne hverken er økonomisk eller mentalt gearet til at igangsætter energirenoveringsopgaver i væsentligt omfang, skriver Mester&Svend..

Staten skal frem til udgangen af indeværende år have reduceret sit energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2006. Kravet har været gældende siden 2009 og har skabt aktivitet i byggeriet især til de tekniske fag fordi besparelserne bl.a. hentes hjem via styring af energiforbruget og i mindre omfang i form af udskiftning af vinduer, øget isolering osv.
Også i kommunerne er der øget fokus på energirenovering. Her er det ikke viljen der blokerer for øget aktivitet på området, men slet og ret mangel på penge.
Det samme gør sig gældende i de private husstande.

Lige nu er det således reglerne i BR10, der driver aktiviteten på energirenoveringsområdet – samt de stigende energipriser.

Tømrervirksomhederne kan imidlertid også selv være med til at ”skabe markedet” ved aktivt at vejlede kunderne om ulighederne for energirenovering.

Mange håndværksvirksomheder er allerede klædt på til at vejlede om energirenovering og flere organisationer og uddannelsesinstitutioner tilbyder kurser om energirenovering.
Så er energirenoverings-kompetencerne endnu ikke oppe i gear, er det nok på tide at få set på sagen!, fastslår Mester&Svend

Flere praktikpladser i tømrerfaget
Trods krisen blev der i 2010 oprettet 6.062 uddannelsesaftaler inden for bygge- og anlægsbranchen svarende til en stigning på 24 pct. i forhold til 2009.
For tømreruddannelsen var stigningen endnu større, nemlig 34 pct. I 2010 blev der indgået i alt 2.296 aftaler i tømrerfaget.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Lolland vinder årets SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

Nye momsfrister er omvendt Robin Hood

SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Beskyttelsesafstand på 500 meter til biogasanlæg er kun vejledende

Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje