UgensErhverv.dk

Gang i maskinhjulene igen

Efter en række dårlige år bliver der igen solgt entreprenørmaskiner – takket være flere bygge- og anlægsprojekter.

14-03-2005

Efter en række dårlige år bliver der igen solgt entreprenørmaskiner – takket være flere bygge- og anlægsprojekter.

Af Lars Solberg


Et af de mest konjunkturfølsomme områder inden for bygge og anlæg er branchen, der lever af at sælge entreprenør- og anlægsmaskiner. De forskellige forhandlere har i de senere år været ramt af de dårlige tider - nogle mere end andre. Men nu ser det ud til, at nedturen er vendt til optur over hele linien.

I 2004 var der for første gang siden 1999 fremgang i salget af maskiner, hvilket ifølge brancheorgansaktionen Maskinleverandørerne skyldes den generelle vækst i samfundet, der for alvor slog igennem på bygge- og anlægsområdet i 2004.

- Optimismen er tilbage, og der bliver solgt flere maskiner. Så volumenmæssigt er vi da tilfredse, siger formand for entreprenørsektionen hos Maskinleverandørerne, Hans Holm, der er adm. direktør i Johs. Møllers Maskiner A/S.

Den nye salgsstatistik for 2004 fra Maskinleverandørerne, der repræsenterer omkring 40 forhandlere og producenter, viser en stigning i antallet af solgte maskiner i forhold til 2004 på 14%. I løbet af året blev der i alt solgt 2883 maskiner, mens der året før blev solgt 2527.

Hans Holm mener, at den primære forklaring er, at der simpelthen er mere gang i hjulene i det danske samfund, og der bliver bygget mere.

- Næsten overalt sker der ting og sager i øjeblikket inden for byggebranchen. Og når der er flere bygge- og anlægsprojekter, er der brug for flere maskiner, og det gavner jo vores medlemmer, siger han.

Stabil vækst
I øjeblikket er der en række store anlægsprojekter i gang - blandt andet nye motorveje på Fyn og udbygningen af Metroen, men Hans Holm mener ikke, at det er store enkeltstående projekter, der er forklaringen på det store ryk, der er sket.

Det er mere generelt, hvilket ifølge Hans Holm er positivt.

- Som vi oplever det, er der generelt mere byggeaktivitet i Danmark. Det vil sige, at der er en stor bredde i den øgede aktivitet. Og det er det bedste for os. De enkeltstående kæmpeprojekter kan da godt give nogle af os et skub fremad i et stykke tid, men det er det samlede marked, der skal opleve vækst, før det kommer os alle til gavn. Vækst er godt, men stabil vækst er bedre, siger han.

Fremgangen rammer bredt på de fleste maskintyper – mest markant er fremgangen med de store og små gravemaskiner. Således blev der solgt 886 såkaldte gravemaskiner på bånd under fem tons mod 683 året før.

- Det er bemærkelsesværdigt at grave- og læssemaskiner er kommet godt med igen. Fremgangen i salget af de store gravemaskiner kan måske nok tilskrives de store motorvejsprojekter og andet, men ellers er næsten alle grupperinger med, siger han.

Teleskoplæssere
Et af de områder, der er på vej opad efter en stor nedgang, er teleskoplæssere. Det virkede til, at de klimaksede ved årtusindskiftet, og så blev der ikke solgt så mange flere. Markedet var tilsyneladende mættet. Men nu er der også fremgang på den front, således blev der solgt 302 teleskoplæssere i 2004 mod 273 året før.

Også minilæssere opnåede med 118 solgte maskiner i 2004 en lille fremgang. Det når dog slet ikke op på år 2000-niveauet, hvor der blev solgt 304.

Men Hans Holm mener, at det er udtryk for, at branchen selvfølgelig forandrer sig, og nogle maskintyper vinder frem på bekostning af andre.

- Vores branche er meget dynamisk. Forskellige trends og nyheder bestemmer, hvad vej det går, og hvilke maskiner der sælger, siger formanden.
Men generelt går det ikke så ringe endda for branchen. Og ifølge Hans Holm bliver 2005 sandsynligvis også et godt år.

- Væksten har bidt sig fast, og det ser ud til, at 2005 også bliver godt for os. Allerede i den første måned har der været godt gang i salget af maskiner, siger formanden.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej