Det danske kloaknet er i en elendig forfatning, og hvis det ikke snart renoveres, vil det skabe sundhedsproblemer.
11-03-2005
Hvis psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, blev sat til at analysere det danske samfunds evne til at ignorere flere års advarsler om et nedslidt og smadret kloaknet, ville han sikkert bruge ord som fortrængning og fornægtelse af vores egen afføring. Og de vrimlende rotter ville i hans univers blive til alle de beskidte tanker og lyster i vores underbevidsthed, som vi ikke vil være ved.
At der er tale om en fornægtelse af psykologiske grunde, er svær at bevise. Men et faktum er, at der er tale om en fornægtelse.
Det danske kloaksystem er mange steder bogstaveligt talt til rotterne. Kritikere mener, at de ansvarlige, kommunerne, har udvist en enestående passivitet på dette område på trods af mange advarsler. Kommunerne burde være gået i gang med at udbedre kloaknettet for flere år siden.
Kritikernes forklaring på kommunernes passivitet er, at kommunerne hellere vil investere i mere synlige ting som kulturhuse og veje. Kloakker ses ikke og har derfor en lav politisk status.
Det paradoksale er dog, at folketingspolitikerne har gjort en indsats. I 1994 aftalte staten med kommunerne, at der hvert år skulle sættes et beløb af til kloakrenovering. Men disse penge er kun få steder brugt til det aftalte formål.
Sundhedsfare
En af de mest stædige kritikere af kommunernes manglende kloakrenovering er Dansk Byggeri. Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, har indædt forsøgt at vække både lokalpolitikere og folketingspolitikere.
Senest er han ude med en appel om, at hvis der ikke snart gøres noget, ender kloaknettet med at være til fare for den nationale sundhed.
- Det er logisk, at et kloaknet, der er i stykker, vil medføre udsivninger og andet. Det kan ende med hygiejniske problemer hos borgerne med både rotter og bakterier. Manglende opmærksomhed på kloaknettets tilstand kan blive farligt både for befolkningen, miljøet og samfundsøkonomien, siger han.
Dansk Byggeri mener, at der er tale om et vedligeholdelsesefterslæb på området på omkring 11. mia. kr.
De mange milliarder vil medlemmerne af Dansk Byggeri sikkert gerne have fingre i, og derfor har organisationen da også en klar interesse i en renovering, da det giver flere opgaver til området.
Men organisationen står bestemt ikke alene med kritikken.
Forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) er enige i, at kloaknettet er i så miserabel stand, at det udover en omfattende renovering også trænger til en direkte udskiftning af mange tusinde kilometer kloakledning.
Miljøstyrelsen anerkender problemet, men mener ikke, at det er så omfattende, som de andre påpeger.
Ikke alle kommuner
Også Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA) er enig i noget af kritikken. DANVA er en landsdækkende forening for ejere af og interesserede i fælles drikkevands- og spildevandsanlæg - blandt andet er kommunerne medlemmer.
Fungerende direktør i DANVA, Kristian Friis, medgiver, at kloaknettet har det skidt. Han understreger dog, at det ikke er alle 60.000 km offentligt kloaknet, der er i samme elendige forfatning.
- Man kan ikke skære alle over en kam. I mange kommuner har man iværksæt tiltag i forbindelse med aftalen med staten. Her er man godt med. Men det er korrekt, at der er kommuner, som halter bagefter. Men at sige, at der er en sundhedsfare for mennesker direkte forbundet med kloaknettets tilstand, er at stramme den, siger Kristian Friis.
Han mener, at det mere er dyrene, der er i fare - grundet overløb.
Overløb opstår på grund af indsivning af grundvand i de mange brud, revner og huller i kloakrørene. Hvis der ud over spildevand og regnvand også kommer grundvand ind i rørene, bliver de hurtigt fyldte. Vandet og spildevand presses op ved overløbssteder og kan ryge direkte ud i naturen og muligvis vandløb og åer.
- Det kan ende med døde fisk og decideret forurening af naturen, siger han.
Ifølge Kristian Friis er indsivning et større problem end udsivning, der selvfølgelig heller ikke er godt.
Tommelskruer på
Men lige meget om det handler om mennesker eller miljøet, er der bred enighed om, at der skal gøres noget. Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri mener, at det er statens opgave at få sparket kommunerne ned i kloakkerne og få dem i gang med en renovering.
- Det er nødvendigt at lægge pres på kommunerne, så de lever op til aftalerne på området. De gør det åbenbart ikke af sig selv. Det kan man se med hensyn til overholdelse af reglerne på området – blandt andet med hensyn til renoveringsplaner. I miljøbeskyttelsesloven fra 1997 står der, at der skal foreligge en kloakfornyelsesplan som en del af kommunens spildevandsplan. Men 40% har endnu ikke lavet en, siger Michael H. Nielsen.
Han opfordrer staten til at tvinge kommunerne til handling.
- I forbindelse med budgetforhandlinger skal staten sætte tommelskruerne på kommunerne, så de tvinges til virkelig at bruge øremærkede penge til at tage initiativer til en renovering af kloaknettet, siger Michel H. Nielsen.
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Nedbrydning og Miljøsanering
Tagdækkernes faldsikringssystem
Markedsledende i afvandingsteknik
Energieffektive luftbehandlings-løsninger. Ideelt og kontrolleret klima
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets tagtegl
Læs november 2023 udgaven her
Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Staten har som bygherre vist sig komplet uduelig, og ude i kommunerne elsker de enkelte borgmestre at bygge deres egne mindesmærker i form af nye rådhuse, skoler og andre offentlige byggerier, undrer BygTek-journalist Dan Bjerring sig
Regeringen undervurderer ifølge vismændene det økonomiske råderum med 25 milliarder kroner
Overskudsvarme har potentiale til stort set at dække EU’s samlede behov for varme i boliger og servicesektoren. I stedet blæses varmen ud til glæde for fuglene