Århus Kommune ønsker tilbud på opførelse af plejeboliger ved Lokalcenter Søholm
19-04-2011
Århus Kommune, Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen har udbudt opgaven med opførelse af 70 plejeboliger i tilknytning til eksisterende Lokalcenter Søholm.
Byggeriet er opdelt i 52 plejeboliger i direkte tilknytning til lokalcenteret samt 18 hospiceboliger der opføres som selvstændig enhed. Adgang til grunden sker direkte fra Bispevej.
I byggearbejdet indgår desuden nødvendige følgearbejder på eksisterende lokalcenter samt nedrivning af eksisterende plejehjem og hospice.
Nedbrydningsarbejdet vil foregå i 3 etaper idet eksisterende hospice er i drift frem til aflevering af nyt hospice. Eksisterende plejehjem er fraflyttet.
Plejeboligerne opføres som to boligenheder af hver 26 boliger. De to enheder fordeler sig på henholdsvis stueplan og 1. sal i to længer med mellemliggende fælles opholdsarealer. Længerne kobles fysisk til eksisterende plejecenter hvorved der skabes en indeliggende gårdhave. I tilknytning til plejeboligerne udføres desuden en række administrative faciliteter samt partiel kælder for skraldeanlæg.
Nye plejeboliger andrager ca. 4.750 kvm i stue- og 1. salsplan samt 170 kvm kælder.
Hospice udføres som to atriumhuse i et plan med hver 9 boliger og en række fælles- og administrative faciliteter. Atriumhusene forbindes med fælles foyer og ophold. Der udføres partiel kælder for skraldeanlæg. Nyt hospice andrager ca. 2.180 kvm i stueplan samt 50 kvm kælder.
Renovering af eksisterende lokalcenter i ét plan med kælder, omfatter etablering af nye omklædningsfaciliteter, energioptimering af facade samt udførelse af sprinkling samt diverse følgearbejder ved til- og ombygning. Eksisterende lokalcenter andrager ca. 890 kvm. i stueplan samt 1.070 kvm kælder.
Nye huse er tænkt som råhuse af betonelementvægge til skalmuring. Etage- og tagdæk udføres som huldækelementer hvorved husene kan lukkes med tagpap umiddelbart efter sidste kantstøbning. Trapperum og fælles opholdsarealer forsynes med lette glaspartier og partielt mindre lette ydervægskonstruktioner. Tage udføres med listedækket tagpap.
tøtte
Se hele udbuddet her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
SMVdanmark advarer mod, at små virksomheder skal betale moms, før pengene er indgået fra kunderne
Flere naboer til biogasanlæg er ramt af negative symptomer fra øjne og luftveje
Komplekse geometrier, færre kvadratmeter og bevidste materialevalg stiller krav til mere end vinduets udtryk. I EcoNeo har Saga Space Architects udfordret det traditionelle sommerhus med en digital tilgang til arkitekturen