Naturens rekreative og helende betydning for mennesket er implementeret i udbygningen af Herlev Hospital
13-04-2011
Henning Larsen Architects har som del af et konsortium med Friis & Moltke, Brunsgaard & Laursen Arkitekter, Orbicon Leif Hansen, Norconsult, NNE Pharmaplan og landskabsarkitekterne SLA vundet konkurrencen om udbygningen af Herlev Hospital. I alt fem konsortier deltog i konkurrencen.
Den 54.000 kvm. store udbygning skal bl.a. rumme en ny akutmodtagelse og et kvinde-barn-center med børne- og fødeafdeling. Projektet består af tre cirkulære bygninger placeret på rektangulære baser, der er forskudt og skaber en række af indbydende uderum. Det eksisterende hospitals 120 meter høje, retvinklede geometri får dermed et nedskaleret og fortættet modspil.
- Herlev Hospital er et fornemt eksempel på 60’ernes funktionelle hospitalsarkitektur. Men meget har ændret sig siden, og vi ved i dag, at teknologi kun er en del af et godt behandlingsforløb, siger partner Lars Steffensen, Henning Larsen Architects.
- Fremtidens hospital skal have en masse andre kvaliteter. Det skal være en værdig og sanselig ramme for patienter, pårørende og medarbejdere, forklarer Lars Steffensen.
”fortsætter…”
I dommerbetænkningen står der bl.a.:
”Forslaget formår med stor styrke at forene bygningsudformning og bearbejdning af uderum i et arkitektonisk helhedsgreb, som vil skabe en samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af ”at mennesket er i centrum”. Projektet må fremhæves for dets høje og velargumenterede ambitionsniveau for helende arkitektur.”
- Med en human bygningsskala får man gode patientforløb. Hospitalet skal være overskueligt og afsnittene genkendelige. Rummene skal adsprede og give ro, fortæller Lars Steffensen
- Vi har haft et særligt fokus på børn og deres familier. Den skrøbelighed, som børn repræsenterer i mødet med den store hospitalsinstitution, kræver en særlig omsorg og opmærksomhed.
Naturens rekreative og helende betydning for mennesker er dokumenteret. På Herlev Hospital tages denne viden alvorligt med frodige gårdrum, grønne taghaver og et stort, centralt grønt hjerte, der gør det nye hospital levende og livsbekræftende helt ind i kernen.
Byggeriet går efter planen i gang i maj 2014 og tages i brug i oktober 2017. En senere etape rummer blandt andet et patienthotel, konferencefaciliteter og en forskerskole.
tøtte
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Dansk importør af Bobcat
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
Komplekse geometrier, færre kvadratmeter og bevidste materialevalg stiller krav til mere end vinduets udtryk. I EcoNeo har Saga Space Architects udfordret det traditionelle sommerhus med en digital tilgang til arkitekturen
Den grønne omstilling kræver nye kompetencer i hele byggeriet. En arbejdsgruppe under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri kommer nu med en række anbefalinger, der skal lukke gabet – med redskaber, branchen selv råder over
PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig