Byggeriet hilser regeringens konkurrencepakke velkommen. Men der er plads til forbedringer
12-04-2011
Både Dansk Byggeri og Håndværksrådet roser regeringen for intentionerne bag regeringens konkurrencepakke, men understreger, at de gode intentioner ikke gør det alene.
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius fremhæver, at de forslag, der er rettet mod byggeriet er gode og vil hjælpe på konkurrence og produktiviteten.
Han peger bl.a. på forslaget om øget adgang for udenlandske byggevarer. Varerne skal naturligvis leve op til godkendte standarder, og et øget udbud vil være med til at reducere priserne og dermed sætte skub i konkurrencen.
- Samtidig vil en højere grad af åbning af markederne også give danske byggevarer et større marked, siger Torben Liborius.
Også forslaget om mere digitalisering og en kritisk gennemgang af de kommunale procedurer og priser for byggesagsbehandlingen, får pæne ord med på vejen.
- Det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Også selvom vi gerne havde set, at sagsbehandlingen blev samlet i seks centre, som derved kan samle og udvikle kompetencer og lettere sikre en ensartet sagsbehandling, siger Torben Liborius.
Endelig er Dansk Byggeri også tilfreds med forslaget om, at regionale og kommunale byggerier over 20 mio. kr. skal omfattes af samme regler som statslige byggerier med hensyn til anvendelse af digitale værktøjer, totaløkonomi og OPP/partnering.
Torben Liborius peger dog på, at regeringens mål om at hæve konkurrenceudsættelsen til 31,5 godt kunne have været højere.
- På områder, som ikke betegnes som kommunale kerneopgaver som fx bygnings- og park- og vejdrift bør målet være 100 pct., siger han.
”fortsætter…”
Håndværksrådets politiske chef, Frank Korsholm, konstaterer, at der ligger ædle tanker om at styrke de små og mellemstore virksomheder bag den Konkurrencepakken.
- Men de gode intentioner gør det ikke alene. Der skal mere handling til, hvis SMV’erne skal have større del i de kommunale opgaver.
Det er ikke nok at gennemføre kurser om samarbejde og konsortier for SMV’erne. Ministeren glemmer, at det offentlige også har et stort ansvar for at dele opgaverne op i mindre delkontrakter, så det er muligt for SMV’erne at byde ind. Det lovede ministeren faktisk, da han tidligere på året fremlagde et kodeks for god udbudsadfærd, siger Frank Korsholm.
Håndværksrådet glæder sig over, at det med Konkurrencepakken gøres lovpligtigt for kommunerne og regionerne at udbyde udvalgte opgaver. Målet er, kommunerne forpligter sig til at udbyde 31,5 pct. af deres opgaver i 2015.
- Problemet er blot, at kommunerne stadig har lov til at byde med på de opgaver, som lægges i udbud. Derved bliver der ikke udliciteret nært så meget, fordi kommunerne stadig kan foretage udbud på skrømt, siger Frank Korsholm.
Han foreslår i stedet, at man helt lukker de kommunale håndværkerafdelinger for derved at sætte gang i udliciteringerne.
- Alternativt bør politikerne forbyde kommunerne at byde med, når de lægger en opgave i udbud. For har kommunen på forhånd besluttet sig for, at den vil beholde opgaven, vil den via sit kontrolbud sikre sig, at opgaven bliver inden døre. Derved har virksomhederne brugt tid og penge på at byde på en opgave, som de fra starten aldrig har haft en chance for at vinde, siger Frank Korsholm.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
Komplekse geometrier, færre kvadratmeter og bevidste materialevalg stiller krav til mere end vinduets udtryk. I EcoNeo har Saga Space Architects udfordret det traditionelle sommerhus med en digital tilgang til arkitekturen
Den grønne omstilling kræver nye kompetencer i hele byggeriet. En arbejdsgruppe under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri kommer nu med en række anbefalinger, der skal lukke gabet – med redskaber, branchen selv råder over
PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig