InterfaceFLOR opfordrer alle byggevirksomheder til at få miljøvaredeklarationer på deres produkter
06-04-2011
Der er behov for at sammenligne produkter på et faktuelt grundlag for at sætte skub i bæredygtigt byggeri i Danmark. InterfaceFLOR hilser derfor vedtagelsen af den nye DGNB-ordning i Green Building Council Denmark velkommen og opfordrer leverandører til byggeriet til at droppe vage og ugennemskuelige anprisninger og i stedet holde sig til fakta og EPD, den faktuelle miljøvaredeklaration.
- Det er meget positivt for dansk byggeri, at det nye danske Green Building Council har besluttet at pege på den ambitiøse DGNB-certificeringsstandard til byggeprojekter. Ordningen udmærker sig ved at have fokus på bæredygtighed i bred forstand og ved at være livscyklusorienteret. Det bakker vi op om hos InterfaceFLOR, og vi opfordrer alle producenter af tæppefliser og andre byggematerialer til også at bakke op om denne transparente ordning, så det bliver lettere for bygherrer og arkitekter at udregne hvilke materialer og løsninger, der er de mest bæredygtige, mener Majken Bülow, Sustainability Manager i InterfaceFLOR.
InterfaceFLOR, der er én af verdens største producenter af tæppefliser, kan allerede nu levere alle de fakta og beregninger, der kræves ifølge certificeringsordningen DGNB, som Green Building Council Danmark har besluttet skal bruges som rettesnor for at skabe bæredygtigt erhvervsbyggeri i Danmark.
”fortsætter…”
- I Danmark er der kommet stor fokus på energieffektivitet for bygningens drift, men ikke på den samlede miljøpåvirkning i bygningens levetid, herunder livscyklusvurdering af de materialer, som indgår i byggeriet. I DGNB-ordningen indgår miljøvaredeklarationer som en central del af vurderingen af bygningens samlede bæredygtighed, fremhæver Majken Bülow.
- Det er meget betryggende for alle parter, at der er valgt en certificeringsordning, som har fokus på gennemsigtighed, livscyklusvurderinger og verificering af en uafhængig tredjepart, siger Majken Bülow.
Tæppefliser indgår som materialer i byggeprojekter, så de produkter, der har en miljøvaredeklaration – en EPD – let kan vurderes i det nye DGNB-system. Når alle byggematerialer har en EPD, bliver det overskueligt for bygherren, entreprenøren og arkitekten at skabe sig et faktuelt overblik over, hvor bæredygtigt et byggeri virkelig er.
- Vi opfordrer alle producenter af byggematerialer til at få en EPD på deres produkter, da det er den eneste reelle måde at sammenligne alternativer på og dermed foretage informerede valg.
InterfaceFLOR opnåede i 2010 de første uvildige miljøvaredeklarationer for tæppefliser i Europa. Senest i 2012 er alle InterfaceFLORs tæppefliser forsynet med en EPD – altså en objektiv og fyldestgørende miljøprofil af produktet, baseret på livscyklusvurdering og verificeret af tredjepart.
Om DGNB i Danmark
Bestyrelsen i Green Building Council Denmark har lagt DGNB-certificeringsordningen til grund for en dansktilrettet udgave af det certificeringssystem, der skal omfatte danske byggerier. DGNB er karakteriseret ved, at mange bæredygtighedsaspekter inddrages, idet en bygning analyseres fra de tre dimensioner: miljø, økonomi og det sociale, der vægtes med hver 22,5 pct. Dertil kommer teknisk kvalitet med 22,5 pct. og procesmæssig kvalitet med de resterende 10 pct.
DGNB er en forkortelse for Deutsches Gütesiegel Nachhaltiges Bauen. Ordningen er relativt ung og betegnes som en andengenerationsordning, der har inddraget det bedste fra andre eksisterende ordninger, som f.eks. den britiske ordning BREEAM og den amerikanske LEED. DGNB-ordningen er samtidig på forkant med kommende europæiske normer for bæredygtigt byggeri.
Green Building Council Denmark er en non-profit organisation, tilknyttet World Green Building Council der er repræsenteret i omkring 80 lande. Green Building Council Denmark blev etableret i 2010. Formand for bestyrelsen er Nicolai Hertel fra NCC.
Vedhæftet eksempel på Environmental Data Sheet.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
Over de seneste to år har A. Enggaard og Thylander i fællesskab genoplivet et boligprojekt i Høje Taastrup, og 1. november står de første 53 af i alt 106 moderne boliger klar til at tage imod deres nye beboere
Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk