Stadig færre konkurser – størst fald i byggebranchen
05-04-2011
Der er grund til optimisme i dansk erhvervsliv ifølge en ny konkursstatistik fra analyse- og kreditvirksomheden Experian. I marts måned gik 496 virksomheder konkurs, og det er således fjerde måned i træk, hvor det samlede antal konkurser er faldet. Sammenlignet med de 656 konkurser i marts sidste år, er antallet af konkurser i marts 2011 således faldet med 24,4 pct.
- Marts måned er nu fjerde måned i træk, hvor vi ser et fald i antallet af konkurser, og det ligner jo unægteligt en positiv tendens. Vi ser det største fald i bygge- og anlægsbranchen – det vidner om, at der er forår på vej i byggebranchen, men måske også at andre brancher er på vej mod samme positive udvikling. I hvert fald er det ofte sådan, at byggeriet er en indikator på andre branchers sundhedstilstand – et optimistisk bud kunne være, at det også hænger sådan sammen i dette tilfælde, siger adm. direktør i Experian, Christoffer Spangenberg.
Midt- og Vestjylland samt Sydjylland er de områder, der har oplevet det største relative fald i antallet af konkurser i marts 2011. Det er kun Grønland og Færøerne, der har haft stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med marts 2010.
”fortsætter…”
Ser man på de forskellige brancher, viser det sig, at brancherne Fremstillingsvirksomhed, Fast ejendom og Pengeinstitutter & Finans har oplevet store fald i antallet af konkurser sammenlignet med samme måned sidste år. Når der ses på de seneste 12 måneder, er det branchen Bygge & Anlæg, der har oplevet de største relative fald i antallet af konkurser.
Stigende etableringslyst fortsætter i 2011
I marts 2011 blev der etableret 1.930 nye virksomheder i Danmark, hvilket er en stigning på 1,4 pct. i forhold til marts 2010. Således ser det ud til, at tendensen fra 2010 med en stigende etableringslyst blandt danske iværksættere fortsætter.
Det er kun områderne Bornholm, Hovedstaden og Nordjylland, der i marts 2011, sammenlignet med marts 2010, har størst relativ tilvækst af nye selskaber. Grønland, Fyn og Sydjylland er de områder, som har haft relativ størst nedgang i antal nye selskaber sammenlignet med marts 2010.
tøtte
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Dansk importør af Bobcat
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
Over de seneste to år har A. Enggaard og Thylander i fællesskab genoplivet et boligprojekt i Høje Taastrup, og 1. november står de første 53 af i alt 106 moderne boliger klar til at tage imod deres nye beboere
Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk