Hvert år dør omkring 300 danskere af lungekræft forårsaget af den radioaktive gasart radon, som findes naturligt i jorden
29-03-2011
350.000 danske boliger er ifølge Sundhedsstyrelsen for dårligt beskyttede mod den radioaktive og farveløse gasart radon, som dannes ved henfald af radium og siver op af jorden under boligen og kan forurene kælder og stueetage
Dét skal der gøres noget ved. Et lovkrav i bygningsreglementet fra 2010 siger, at nye huse skal opføres, så koncentrationen af radon i boligen ikke overstiger 100 Bequerel pr. kubikmeter (eller 100 bq/m3) – et mål for luftens indhold af radon, som normalt er højest om vinteren. Hertil følger en række enkelt-anvisninger, som også kan bruges i ældre huse, hvis ejeren ønsker at sikre hjemmet mod høje koncentrationer af den radioaktive gas.
Efter rygning er radon den næsthyppigste årsag til lungekræft i mange lande.
- De fleste tilfælde af lungekræft, der er forårsaget af radon, skyldes lave og middelhøje radonniveauer i boliger, advarer dr. Maria Neira, der er leder af WHO&s afdeling for Public Health and Environment.
”fortsætter…”
Direktør i brancheorganisationen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard, siger om den øgede opmærksomhed på radon som risikofaktor i hverdagen, at der er tale om et vigtigt delelement i samfundets begyndende offensiv for et bedre indeklima i boliger, på arbejdspladser og i institutioner:
- Bygningsreglementet er blevet strammet på en lang række områder, og reglerne vil blive endnu skrappere i de kommende år. Det primære mål er at spare energi og nedbringe CO2-udledningen i forbindelse med boligopvarmning, mens de moderne systemer til opvarmning og aktiv ventilation i supertætte og højisolerede bygninger samtidig sørger for et sundt og behageligt indeklima, siger han.
Christen Galsgaard nævner de integrerede systemer med varmegenvinding og aktiv ventilation som faktorer, der på sigt vil bidrage positivt til folkesundheden:
- Vi befinder os bedre, vi yder mere og vi slipper for en lang række luftvejslidelser og andre helbredsproblemer, når stadig flere af os kommer til at bo, arbejde og lære i bygninger med et sundt indeklima. Det nye tiltag om sikring mod radon i nye bygninger er i reelt et indeklima-tiltag på lige fod med reglerne for indeluftens indhold af CO2, partikler og fugt i nybyggeri og renoverede bygninger, siger Christen Galsgaard.
Statens Byggeforsknings Institut, SBI, følger de nye regler for sikring mod radon op med to praktiske anvisninger, som er målrettet til bygningsejere, bygherrer, projekterende, udførende og brugere af bygninger med opholdsrum mod jord. Desuden henvender anvisningerne sig til alle med interesse for at måle, eftervise og dokumentere radonindholdet i indeluften.
- Regler alene er netop ikke tilstrækkeligt. Hos Dansk Ventilation har vi i flere år ønsket os en bred, folkelig informationskampagne og en politisk handleplan for et bedre indeklima i de danske boliger, på arbejdspladserne og i institutionerne. Der udføres masser af indeklimaforskning, og der findes koordinerende initiativer og institutioner, som både samler og fordeler viden blandt de professionelle.
Hvad vi stadig efterlyser, er det sidste led, nemlig at den almindelige dansker i højere grad bliver gjort opmærksom på, hvad et godt indeklima faktisk betyder for helbredet, velværet og produktiviteten, siger Christen Galsgaard og fortsætter:
- Fra den aller nyeste forskning kan jeg nævne, at DTU for nylig tjekkede indeklimaet i 500 danske børneværelser. I 57 pct. af værelserne var luftskiftet for lavt på grund af for dårlig udluftning. Det betyder, at børnene leger, sover og læser lektier i et dårligt eller ligefrem sundhedsskadeligt indeklima. Jo, der er i høj grad brug for mere information, mere oplysning, mere bevidstgørelse.
tøtte
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
Administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, er medlem af De Økonomiske Råd, og han lufter i dette debatindlæg sin bekymring over, at SMV’erne blandt andet i byggeriet mangler arbejdskraft i højere grad end de store i branchen gør
Forsknings- og formidlingscentret Fjord&Bælt har udvidet med 800 kvadratmeter på Kerteminde Havn, hvor det omgivende maritime miljø kræver hårdføre materialer for at kunne modstå påvirkningen fra især saltvand