UgensErhverv.dk

Analyse-samarbejde om udlejningsmarkedet

Hvem har fordel af reguleringen af udlejningsmarkedet for boliger?

29-03-2011

Boligøkonomisk Videncenter i Realdania har indgået kontrakt med den uafhængige forskningsinstitution DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) om at beregne de økonomiske fordele som lejere i udlejningsboliger har af den nuværende lejelovgivning.

Bestemmelserne i lejeloven og boligreguleringsloven indebærer, at huslejen for de fleste udlejningsboliger er lavere end det en markedsleje ville være. Dette giver lejerne en ”reguleringsgevinst”. Analysen skal beregne størrelsen af gevinsten og se på, hvilke grupper af lejere, der især opnår en fordel af reguleringen. Projektet afsluttes i august 2012.

Det Økonomiske Råd gennemførte en tilsvarende beregning tilbage i 2001, og det nye regnestykke skal ajourføre disse tal og se på den udvikling, der har været gennem de sidste 10 år. Samtidig vurderer parterne, at der nu kan gennemføres en mere realistisk beregning, fordi der i dag er et bedre datagrundlag til rådighed.

Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter uddyber:

- I de sidste ti år har boligmarkedet gennemgået store omvæltninger med først et boom i ejerboligpriserne og siden et kollaps. Samtidig er der sket en trinvis opblødning af dele af lejelovgivningen. Det er blandt andet af disse årsager, at det er interessant på ny at beregne reguleringsgevinsterne.

”fortsætter…”



Oprindelig blev huslejereguleringen indført af boligsociale hensyn i en tid med store uligheder i befolkningens indkomster og mangel på boliger. Denne situation har ændret sig i de mere end 70 år der er gået siden reguleringen blev indført. Det er derfor relevant at se på, om reguleringen fortsat opfylder et boligsocialt formål, eller om de største gevinster ved reguleringen i stedet tilfalder personer med højere indkomster – stik imod det oprindelige formål.

Beregningen indebærer, at der bliver givet et bud på, hvordan huslejen ville ligge i en situation med en markedsbestemt husleje. Dette er et afgørende forhold for enhver politiker, der vil forholde sig til lejelovgivningen. Beregningerne fra Det Økonomiske Råd i 2001 pegede på, at en afregulering ville føre til kraftige relative stigninger i Hovedstadsregionen. Det er af stor boligøkonomisk og -politisk interesse at efterprøve disse beregninger på regionalt plan med helt ajourførte data.

- Projektet gennemføres ikke ud fra en politisk stillingtagen til, om den gældende lovgivning skal ændres. Det er alene ønsket, at en diskussion om den nuværende lovgivning skal foregå på det bedst mulige grundlag, hvad angår tal om de faktiske forhold, siger Curt Liliegreen.

Studiet er det andet i en række analyser af udlejningsmarkedet, som Boligøkonomisk Videncenter initierer. Det første studie vedrørte en analyse af ændringerne i lejelovgivningen på europæisk plan gennem de senere tiår. Dette studie varetages af University of Cambridge.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri

Kia med stor – og overraskende – opgradering

Kia med stor – og overraskende – opgradering

PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig

Debat: SMV'er i byggeriet lider under regeringens finanspolitik

Debat: SMV'er i byggeriet lider under regeringens finanspolitik

Administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, er medlem af De Økonomiske Råd, og han lufter i dette debatindlæg sin bekymring over, at SMV’erne blandt andet i byggeriet mangler arbejdskraft i højere grad end de store i branchen gør

Kerteminde Havn har fået en permanent blå bølg

Kerteminde Havn har fået en permanent blå bølg

Forsknings- og formidlingscentret Fjord&Bælt har udvidet med 800 kvadratmeter på Kerteminde Havn, hvor det omgivende maritime miljø kræver hårdføre materialer for at kunne modstå påvirkningen fra især saltvand