Halvdelen af møbelproduktionen er outsourcet
22-03-2011
Den danske møbeleksport udgjorde i 2010 en værdi af godt 11,5 mia. kr., hvilket er en lille vækst på 1 pct. i forhold til året før. Møbeleksporten har dermed stabiliseret sig oven på det voldsomme dyk i 2009, hvor branchen mistede 19 pct. af sin udlandsomsætning, men udflagningen af dansk møbelproduktion fortsætter til gengæld med uformindsket styrke.
Hos adm. direktør Keld Korsager i Møbel+Interiør Brancheforeningen er der især to ting, der springer i øjnene vedrørende 2010-eksporttallene:
- For det første er Tyskland ikke længere dansk møbelindustris vigtigste eksportmarked, sådan som det ellers har været uafbrudt siden 1987. Danske møbeleksportører har mistet markedsandele i Tyskland, og det skyldes især at eksportsammensætningen ikke længere matcher de store tyske møbelkæders og indkøbsforbunds priskrav. Den tyske møbelimport domineres i dag af lavtlønslande, som vi ikke prismæssigt kan konkurrere med på det brede volumenmarked, siger Keld Korsager.
Førstepladsen på møbeleksportlisten indtages i stedet af Norge, hvor økonomien kun i ringe omfang har lidt under finanskrisen. Møbelmarkedet i Norge voksede i 2010 med 2-3 pct., og da den danske møbeleksport til landet samtidig steg med 8 pct., har Danmark altså formået at vinde betydelige markedsandele hos vor købedygtige nabo i nord.
For det andet hæfter Keld Korsager sig ved, at møbeleksporten til USA efter flere års fald nu atter er i markant fremgang med en vækstrate på 25 pct. Det er især bemærkelsesværdigt, at fremgangen er sket, selv om dollarkursen stadig er lav.
- Det er en halv snes virksomheder, der tegner sig for 90 pct. af den danske møbeleksport til USA, og de har alle været virksomme på markedet i adskillige år. Det understreger vigtigheden af at holde fast i et vel indarbejdet marked, også selv om det i perioder er sløjt, siger Keld Korsager.
Mere møbelimport fra lavtlønslande
Den danske møbelimport havde i 2010 en værdi af 8,2 mia. kr., hvilket er 13 pct. mere end i 2009. Væksten relaterer sig stort set udelukkende til indførslen fra Kina, Polen, Baltikum og andre østeuropæiske lavtlønslande, som tilsammen tegner sig for over halvdelen af møbelimporten.
- Importen fra disse lande gælder altovervejende møbler og komponenter, der efterfølgende videresælges af danske virksomheder, og der er således tale om outsourcet dansk møbelproduktion, siger Keld Korsager og fortsætter:
- Ved omregning af denne indførsel til afregningspriser svarer beløbet til den samlede danske møbeleksport til Norge, Tyskland, Sverige og Storbritannien.
- Og hvis man tager den samlede danske møbelimport fra lavtlønslande i det hele taget til indtægt for udflaget dansk møbelproduktion, svarer det til, at dansk møbelindustri i 2010 har ladet godt og vel halvdelen af sin produktion udføre uden for landets grænser, fastslår Keld Korsager.
tøtte
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge TEKNIQ må ejere af boliger, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, vente markant længere tid på pengene
I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
PensionDanmark investerer i 200 nye lejeboliger i ny bydel på grænsen mellem Glostrup og Albertslund, hvor der de kommende år opføres tusindvis af boliger