Sønderborg Ingeniør- og Byggeforretning (SIB A/S) overtager aktiemajoriteten i Elektrikeren A/S
22-03-2011
En af Sønderjyllands største el installatørforretninger, Elektrikeren A/S i Sønderborg, styrker sin position indenfor levering af energirigtige og bæredygtige løsninger til både industrien og det private byggeri. Det sker gennem et tættere samarbejde med Sønderborg Ingeniør- og Byggeforretning (SIB A/S), der overtager aktiemajoriteten i selskabet.
SIB A/S er bl.a. kendt for at stå bag opførelsen af landets første plus energihus, og er i øjeblikket ved at opføre landets første plus energi skole – Produktionshøjskolen i Sønderborg.
Elektrikeren er etableret i 1961 og beskæftiger 34 medarbejdere. Halvdelen af virksomhedens omsætning kommer fra opgaver i industrien og den anden halvdel fra private kunder.
Selskabet er ved at blive ISO 9001-2008 certificeret. Det får stor betydning for virksomhedens muligheder for at leve op til de krav forsikringsbranchen stiller til installering af tyveri- og overvågningssystemer. Et andet vækstområde er automatiske klimareguleringssystemer til industrien.
Direktør, aut. installatør og medejer Ole Ravn, 49 år, vil fortsat stå i spidsen for selskabet, der bevarer sin selvstændige profil, og fortsat løse opgaver sammen med byggebranchens øvrige aktører. Ole Ravn har været medejer af Elektrikeren A/S de sidste 20 år, og har samtidig fået tid til foreningsarbejde , hvor han i dag er medlem af hovedbestyrelsen i Installatørernes Organisation Tekniq.
- Det er vigtigt at understrege, at vi fortsat drives som et selvstændigt selskab. Vi fastholder vores image som et all-round elektrikerfirma med en lokalforankret kundekreds. Med det nye tiltag, står vi bedre rustet til at leve op til de krav og forventninger markedet har til en moderne installationsvirksomhed, fastslår Ole Ravn.
Med overtagelsen af aktiemajoriteten fuldender SIB sit koncept, hvor man enten in-house eller ved indgåelse af alliancer, råder over alle byggeriets faglige kompetencer. Det sker ud fra et ønske fra markedet, hvor flere og flere kunder ønsker totalløsninger, hvor opgaveansvaret kun er placeret ét sted.
Med indgåelsen af samarbejdet beskæftiger SIB-koncernen samlet 120 medarbejdere hvoraf fire er energikonsulenter.
tøtte
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge TEKNIQ må ejere af boliger, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, vente markant længere tid på pengene
I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
PensionDanmark investerer i 200 nye lejeboliger i ny bydel på grænsen mellem Glostrup og Albertslund, hvor der de kommende år opføres tusindvis af boliger