UgensErhverv.dk

Supersygehuse sætter skub i digitalt byggeri

Hospitalsbyggerierne sætter gang i udbredelsen af de nye BIM-metoder, hvor alle data om byggeriets opførelse og drift deles via digital bygningsinformationsmodellering

11-03-2011

De danske regioner planlægger en række nye supersygehuse og moderniseringer af de bestående for mere end 40 mia. kr. Der er tale om det største byggeprojekt i Danmarkshistorien, som vil blive ført ud i livet ved byggerier mange steder i landet over de kommende år frem til 2020.

De store byggeprojekter kan for alvor sætte skub i udbredelsen af det digitale byggeri i Danmark. Det viser en undersøgelse i magasinet bips-nyt, som har interviewet bygherreorganisationerne for en række af de store byggeprojekter, som er under planlægning.

Svarene peger entydigt på, at de virksomheder – projekterende som udførende – der ønsker at deltage i byggeprojekterne, skal være parate til at anvende bygningsmodeller til håndtering af byggeprojektets geometri og deling af byggesagens informationer fra program til aflevering. Sygehusbyggerierne kan dermed blive det lokomotiv, som for alvor trækker gang i udbredelsen af de nye BIM- og buildingSMART metoder, sådan som det også er sket i Norge.

Fortsættes ...Godt øje til fordelene
Erhvervs- & Byggestyrelsen har for nylig slået fast, at de statsstøttede sygehusbyggerier er underlagt samme bestemmelser, som gælder alt statsligt byggeri – herunder den nye IKT-bekendtgørelse (”Det Digitale Byggeri”), der bl.a. stiller krav om om fælles klassifikation (DBK), digital tilbudsgivning, fælles projektweb og anvendelse bygningsmodeller til simuleringer, informationsdeling og digital overlevering af data til drift- og vedligehold.

Men hospitalernes bygherreorganisationer har selv et rigtig godt øje til mulighederne i de nye BIM-metoder, viser interviewene i bladet bips-nyt:

- Selvfølgelig vil vi anvende BIM i både 3D, 4D og 5D. Det er for os vitale værktøjer til at overskue og styre projekterne med hensyn til kvalitet, tid og økonomi, siger Claes Brylle Hallqvist, der er vicedirektør for byggeriet af det 3 mia. kr store projekt for Region Hovedstadens hospital på Bispebjerg til bips-nyt.

Løbende og tæt kontrol med økonomien i de meget komplekse byggerier er blandt de helt store fordele ved BIM-metoderne. Det viser erfaringer fra bl.a. Norge. Men samfundet får også meget større sikkerhed for at få det bedste byggeri for pengene, når projekterende arkitekter og ingeniører kan optimere design og konstruktioner gennem simuleringer af bl.a. energiøkonomi.

Og når sygeplejersker og læger ved hjælp af 3D-simuleringer kan deltage aktivt i indretningen af sengerum, laboratorier og operationsstuer, sådan som det bl.a. sker ved udbygningen af det store Århus-sygehus Skejby, hvor op mod 800 ansatte gennem brugergrupper er med til at bestemme indretningen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Lang ventetid på udbetaling af varmepumpetilskud

Lang ventetid på udbetaling af varmepumpetilskud

Ifølge TEKNIQ må ejere af boliger, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, vente markant længere tid på pengene

Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv

Ny bydel på Vestegnen skal tage boligpresset af København

Ny bydel på Vestegnen skal tage boligpresset af København

PensionDanmark investerer i 200 nye lejeboliger i ny bydel på grænsen mellem Glostrup og Albertslund, hvor der de kommende år opføres tusindvis af boliger