UgensErhverv.dk

Forventer flere i arbejde

De regionale arbejdsmarkedsråd mener, at beskæftigelsen vokser i år.

09-01-2004

De regionale arbejdsmarkedsråd mener, at beskæftigelsen vokser i år.


De regionale arbejdsmarkedsråd forventer, at beskæftigelsen vokser i år. Rådene skønner, at stort set alle brancher vil opleve vækst, men særligt den private sektor inden for bygge- og anlæg, forretningsservice samt engros- og detailhandel.

Inden for den offentlige administration og nærings- og nydelsesmiddelindustrien venter rådene ikke, at beskæftigelsen stiger i 2004.

Selvom rådene skønner, at ledigheden i 4. kvartal 2003 er steget med 20.000 personer i forhold til samme kvartal året før, så tyder det på, at stigningen i ledigheden er aftaget i slutningen af året. Allerede i løbet af 2004 tror rådene, at ledigheden vil falde, og at faldet især kommer medlemmerne af KAD, FTF og HK´s a-kasse til gode.

- Jeg er glad for, at de regionale arbejdsmarkedsråd med tæt kontakt til virksomheder rundt i landet forventer, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder i 2004. Det bekræfter de positive udmeldinger om, at konjunkturerne vender i år, som vi blandt andet har fået fra de økonomiske vismænd og OECD, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

- Det mest positive er, at det ser ud til, at der især kommer gang i hjulene i den private sektor. For det er dér, arbejdspladserne skal skabes.
- Selvom meget tyder på, at ledigheden falder i år, så vil vi fortsat følge udviklingen tæt og sætte ind med tiltag over for særlige grupper af ledige, hvis det bliver nødvendigt. Det gjorde vi også i det forgangne år, for eksempel for at afhjælpe ledigheden blandt akademikere, slutter Claus Hjort Frederiksen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040